’Ladies First’: Sacha Baron Cohen vågner op i et mareridt for mænd – og det er overraskende sjovt
FILM. Mon ikke de fleste kvinder på et tidspunkt har forestillet sig, hvordan verden ville se ud, hvis kønsrollerne blev byttet om for en stund. Ikke nødvendigvis fordi man drømmer om hævn, men fordi absurditeterne nogle gange bliver tydeligere, når de vendes på hovedet.
Det er præmissen i ’Ladies First’, hvor den chauvinistiske reklamemand Damien Sachs vågner op i et parallelt univers, hvor kvinder sidder på magten, mænd seksualiseres på billboardene, og demonstrationerne i gaderne handler om mænds reproduktive rettigheder med slogans som »my sperm, my choice«.
Sacha Baron Cohen spiller Damien med præcis den irriterende selvsikkerhed, man forestiller sig, at en mandetype som ham ville besidde. Han går mest op i unge kvinder og smart branding, mens reklamebureauet Atlas Agency desperat forsøger at fremstå moderne og inkluderende nok til 2026.
Da Damien får besked på, at virksomheden bør have mindst én kvinde i ledelsen, falder valget tilfældigt på den erfarne Alex Fox (Rosamund Pike). Ikke fordi nogen faktisk gider høre på hende, men fordi diversitet ser godt ud i årsrapporten.
Den forfremmede Alex sidder til sit første møde sammen med Damien – hendes chef – mens mændene omkring bordet taler hen over hovedet på hende og entusiastisk pitcher reklamer fyldt med nøgne kvinder uden nogen egentlig idé bag.
Pike spiller scenen med et anspændt smil, der langsomt krakelerer, og filmen rammer her noget overraskende præcist om den performative form for inklusion, som mange virksomheder stadig dyrker.
Kort efter slår Damien på dramatisk vis hovedet ind i en lygtepæl, falder om på gaden og vågner op i det omvendte univers. Her er mænd pynt og kroppe. Noget, man vurderer og afbryder.
Hans bruser er for lav. Ingen gider høre hans idéer. Erotiske reklamer viser olieindsmurte mænd i testikel-bh’er. Selv paven er nu en kvinde. Og nu er Alex Fox desuden hans chef og han hendes underordnede.
Budskabet gjaldes så subtilt ud som en megafon, men filmen ved godt selv, hvor fjollet den er. ’Ladies First’ fungerer bedst, når den læner sig helt ind i det campede og karikerede.
Særligt scener, hvor Damien forsøger at forstå den nye virkelighed, er oprigtigt morsomme. Som da han må optræde halvnøgen foran en kvinde højere i hierarkiet i bedste ’Magic Mike’-stil eller synge en lumsk klaverversion af Ginuwines ’Pony’ for at imponere direktøren for reklamebureauet.
Filmen minder på mange måder om en romantisk komedie, der kunne være fra starten af 2010’erne, komplet med hurtige montager, kønsbyttekaos og en pointe, der bliver serveret med understregningstusch. Man mærker tydeligt, at den ikke er interesseret i at være superradikal eller sindssygt nuanceret. Til gengæld er den let på tå og veloplagt.
Rosamund Pike er dybt karismatisk som Alex Fox, der med sit kølige ’Gone Girl’-agtige overskud gør enhver scene bedre. Dynamikken mellem hende og Cohen udvikler sig heldigvis til mere end bare en simpel kønskrig, fordi filmen gradvist åbner for spørgsmålet om, hvor meget af vores adfærd der egentlig er biologisk, og hvor meget der bare er tillært magtadfærd.
Det gør ikke ’Ladies First’ dybsindig, men den er heller ikke dum. Den forstår bare, at satire nogle gange fungerer bedst, når den er bred nok til, at man både kan grine og krympe sig samtidig.
Kort sagt:
En fjollet, veloplagt og overraskende underholdende Netflix-komedie, der vender kønsrollerne på hovedet med nok charme og selvironi til, at præmissen aldrig bliver langtrukken eller tung. Særligt når den rammer noget ubehageligt genkendeligt.