Hockeytræning og klaverspil. Når man lytter til Charlotte Day Wilsons minimalistiske r’n’b, giver det god mening, at hun som ensom, skabshomoseksuel teenager helligede sig disse to passioner. For sangene er præget af en jordnær coolness og en feminin sensualitet på samme tid.
»Ikke en eneste var åben omkring at være homoseksuel, da jeg gik i highschool. Så jeg tilbragte meget tid alene og ked af det. Men når jeg spillede hockey, fik jeg mange af disse følelser af vrede ud«, siger Wilson, der fortæller ærligt om sin opvækst og seksualitet i telefonen fra hjembyen Toronto.
Wilsons tekster har altid handlet om kærlighed, forelskelse og forhold. Tidligere i bandet The Wayo og nu på hendes debut-ep i eget navn, ‘CDW’. Og de eftertænksomme kærlighedssange er svære at stå for. Med en dyb, rolig vokal, der lyder, som var hun Rhye-sangeren Mike Milosh’ kvindelige modstykke, og en spartansk, men sjælfuld instrumentering har den 23-årige musiker givet mange lyttere sommerfugle i maven.
»Jeg forelsker mig meget voldsomt, når jeg forelsker mig«, siger hun selv.
Sangene på den nye ep handler om at lære sig selv at kende og på den måde lære at elske andre. I dag har Wilson en kæreste, som hun beskriver som sin klippe, men i mange år var hun for umoden til kærligheden.
»Jeg var i nogle forhold tidligere, hvor jeg ikke kendte mig selv nok til at være i et sundt forhold. Musikken har virkelig hjulpet mig til at finde ud af, hvem jeg er, og føle mig selvsikker nok til at være et godt menneske. Jeg føler stadig, at jeg er en lort. Jeg er meget kræsen omkring min livsstil«, siger Wilson og ler.
Modningsprocessen startede, da sangerinden i en periode studerede litteratur og den intellektuelle tankes udvikling fra den første bog, der nogensinde er blevet skrevet, og frem til nutiden.
»Vi skulle læse 70 bøger det år, og tre af dem var skrevet af kvinder. At indse det – at det, der bliver opfattet som den intellektuelle tankes historie, var skrevet af mænd – var en meget skræmmende erkendelse«, fortæller Wilson.
Snart blev hun optaget af feministiske forfattere som Mary Wollstonecraft og Simone de Beauvoir og begyndte at identificere sig som queer.
»At opdage nogle af de forfattere og at blive introduceret til feminisme var ærligt talt så oplysende, for jeg følte pludselig, at jeg var i stand til at identificere nogle af de følelser, jeg havde, som følelser af undertrykkelse«, siger hun og fortsætter: »Når du bliver vækket på den måde, ændrer hele dit liv sig«.
Wilson har svært ved at komme med konkrete eksempler, men hun fortæller, at hun i Torontos musikmiljø bliver konfronteret med sit eget køn på daglig basis.
»Som kvinde i musikbranchen, som producer, som multiinstrumentalist – meget af tiden føles det, som om jeg er den eneste i byen lige nu, som gør, hvad jeg gør«, forklarer hun tøvende.
»Der er naturligvis andre kvinder, men der er ikke så mange, der skaber ringe i vandet. Hele scenen i Toronto er meget mandsdomineret. Men hellere end at dvæle ved det og blive irriteret, får jeg lyst til at gå ind i mit studie og invitere kvinder over«.
Wilson gør netop dét i sit studie, som hun har døbt ‘the woman cave’. Og det er svært at komme uden om, at det er mandlige r’n’b-stjerner som Drake og The Weeknd, mange af os forbinder med Toronto. Wilson understreger, at hun er stor fan af Drake, men at han fylder meget.
»Der foregår så meget mere end r’n’b-tingen. Det er den eneste dårlige ting ved Drake og OVO Sound – at du er nødt til at undslippe den association«.
Læs anmeldelse: Charlotte Day Wilson ‘CDW’