Sean Lennon – søn af John Lennon og Yoko Ono – var tætte venner med skuespilleren Carrie Fisher, som gik bort i slutningen af 2016. Så tætte, at de skrev sange sammen.
Nu har Lennon delt nummeret ‘Bird Song’, som han skrev med Fisher inden hendes død.
»Carrie og jeg skrev denne her sang for flere år siden. Da hun døde, følte jeg bare, at jeg var nødt til at indspille den. Det er bare en umixet demo, vi havde kun nogle timer til at optage i. Men teksten, som hun skrev sammen med mig, synes jeg er vidunderlig«, skriver Lennon blandt andet på Soundcloud.
Nummeret har ekstravokal fra Willow Smith, som ifølge Lennon var »gavmild nok til at låne sin gyldne stemme til dette lille nummer«.
Læs også: Lucasfilm forsikrer: Carrie Fisher genopstår ikke i ’Star Wars: Episode IX’