N.E.R.D. får besøg af Future på komplet vanvittig ny single – hør ‘1000’

N.E.R.D. får besøg af Future på komplet vanvittig ny single – hør ‘1000’
N.E.R.D.

Vi har allerede hørt ‘Lemon’ feat. Rihanna, og nu er N.E.R.D. klar med en efterfølgende single fra deres kommende album ‘No_One Ever Really Dies’. Nummeret hedder ‘1000’ har Future som gæst.

Atypiske beats og produktioner er ganske vist et kendetegn for N.E.R.D,  men ‘1000’ er virkelig noget for sig. En manisk trommemaskine, et stressende vokalsample og et tigerbrøl er bare nogle af de overvældende mange elementer, man møder på nummeret. Det har næsten ikke nogen tonalitet, skifter flere gange mellem to tempi, og Futures autotune-vokal lyder nærmest som én lang bid, der kunne være taget fra et helt andet nummer.

Hermed ikke sagt, at der ikke er noget interessant i det vilde rod. Men det er muligvis et af de numre, man skal høre et par gange, før man kan finde hoved og hale i det. Eller også skal man bare læne sig tilbage og nyde kaosset.

‘No_One Ever Really Dies’ udkommer den 15. december.

Læs også: N.E.R.D.’s comeback overskygges af rappende Rihanna, der ikke giver en fuck

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af