Mange vil gerne have fat i Cardi B, siden hun udgav gennembrudshittet ‘Bodak Yellow’, og i dag er hele to videoer med rapperen som gæst landet. Hun optræder både i videoen til et stjernespækket remix af G-Eazy-nummeret ‘No Limit’ (med ASAP Rocky, French Montana, Juicy J og Belly), og så har hun sin debut som sanger på Ozuna-tracket ‘La Modelo’.
De to videoer må siges at have ret forskellig karakter: I ‘No Limit’ er der booty, biler, ild og pelsjakker over det hele, og Cardi bader nøgen i dollarsedler. ‘La Modelo’ er derimod en poppet reggaeton-sag, hvor hun ses i et mere romantisk, flirtende hjørne.
På ‘La Modelo’ er hendes eller så slagkraftige og bossy rapstemme erstattet med en syngende, blød vokal – og så synger hun på spansk. Cardis korte rapstykke er dog på engelsk, men selv der virker hendes rap blød og ufarlig. En ret anderledes lyd fra hende.
Siden ‘Bodak Yellow’ har Cardi B kun optrådt på andre kunstneres singler, men på sin Instagram-profil afslørede hun i nat, at hun på fredag udgiver singlen ‘Bartier Bardi’ featuring 21 Savage.
Se ‘No Limit’ øverst og ‘La Modelo’ nederst.