I det semi-regelmæssige Jimmy Fallon-segment ‘Freestylin’ with The Roots’ går Jimmy Fallon rundt og snakker med publikum, hvorefter husorkestret med rapperen Black Thought i front freestyler over emnerne fra samtalen.
I den nyeste udgave starter alt som det plejer med en Drake-inspireret freestyle om Vinter-OL. Det næste publikumsmedlem viser sig at være freestyle-rapper, og derfor overtager han Black Thoughts rolle.
Højdepunktet kommer dog, da det tredje publikumsmedlem viser sig at være en vis Bruce Willis, der ganske belejligt bruger samtalen på at gøre reklame for sin kommende film, ‘Death Wish – en mand ser rødt’, næsten som om det hele var aftalt på forhånd. Jimmy Fallon lader hele vejen som om, han ikke ved, hvem han snakker med, og The Roots spiller en lystig, Justin Timberlake-inspireret sang om samtalen.
‘Death Wish – en mand ser rødt’ er et remake af Charles Bronson-kultklassikeren ‘En mand ser rødt’ fra 1971 og har dansk premiere den 8. marts.
Læs også: Paul Rudd og Jimmy Fallon giver den gas i genindspilning af ikonisk 90’er-musikvideo