Ugens bedste sneaker-nyheder – arkiverne styrer, Rihannas sommerbud og Nike-logoer

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Adidas nægter at give op

Det kan godt være, at Yeezy Powerphase har været den sværeste Kanye-sneaker at sælge (Wood Wood har blandt andre flere par på hylderne fra det seneste drop), men det forhindre altså ikke Adidas i at lancere en model, der minder meget om silhuetten.


For selv om den ny Rascal er inspireret af en anden tidligere model ved navn Continental 80, så deler den mange karakteristika med Powerphase-modellen. Den nye Rascal lander den 21. juni i en sort og hvid colorway.


Adidas går tilbage til fremtiden

Det er sjovt at tænke på, at en pløs, der blev lanceret i 1984, stadig ser fremtidsagtig ud i dag. Men det er tilfældet med signaturdesignet fra Micropacer-modellen, som er blevet bibeholdt på den opdaterede version Futurepacer, som lander den 9. juni.

Adidas har parret skoen med features fra NMD’en, inklusiv Boost-sålen, men selvfølgelig bibeholdt pløsen fra originalen. I 80’erne inkluderede den en skridttæller/løbecomputer, men den er vist droppet med den nye model. Den forventes at koste 1.150 kroner.


Reebok ser også fremad

Nu er vi er ved det futuristiske, så vil Reebok også være med. De har nemlig strømlinet DMX Fusion-modellen ved at fjerne snørebånd og gøre den helt sommerklar i denne nye AFF-version. Den er til salg i Reeboks amerikanske webshop til 850 kroner, men er endnu ikke landet herhjemme.


Fila er helt normcore

Skiltet på snørebåndene siger ‘Slip-resistant’, og det siger det hele. Filas Memory Workshift er nemlig en arbejdssko, der skal kunne holde til lidt af hvert. I samarbejde med Monkey Time har Fila dog tilpasset skoen, så den netop passer ind i enhver underspillet garderobe. Skoen er allerede udsolgt hos United Arrows, men forventes at få bredere release.


Nike fortsætter sit logo-trip

Der er altid et eller andet jubilæum hos Nike. I år er det blandt andet 30 år siden, at sloganet ‘Just Do It’ blev født. Det er derfor, at vi har set så mange sneakers med de tre ord inkorporeret i designet den seneste måneds tid. Nu har Nike så sluppet billeder af endnu en. Det vides dog ikke, hvornår denne Air Max 95 kommer i salg.


Nike har også lanceret flere colorways i år, hvor Nike eller Nike Air er blevet brugt til at lave et logoprint. Det er også tilfældet med denne SF-AF1 High, der også vække opsigt med den signalgule farve. Den skulle lande i handlen snart.


Adidas laver flere sko af havplastik

Som Copenhagen Fashion Summit igen beviste i sidste uge, så er bæredygtig endelig det helt store fokuspunkt i modeverdenen. I den ånd er Adidas klar med flere sneakers lavet i samarbejde med Parley, som bruger plastikaffald fra strande og verdenshavene til at skabe nyt materiale. Denne gang har de blandt andet lavet to version af den nye Deerupt-model. De kommer til salg på mandag hos Adidas og koster 1.199 kroner.


I juni skulle der også lande et take på UltraBoost Uncaged-modellen, hvor overdelen netop er vævet med Parleys genbrugsmateriale.


Rihanna gør dig klar til en afslappet sommer

Okay, vi er på grænsen af sneaker-land her, men når temperaturen stiger, er espadrillos blevet et sommerhit, og det er Puma x Fenty klar til at drage nytte af. Deres version med en slidstærk gummisål fås i tre colorways og er allerede sat til salg i Pumas webshop til 800 kroner.


Adidas fortsætter retrofokus

Den tyske gigant har længe bygget op til releasen af Yung-1-silhuetten, og nu lader de en anden ny model, Falcon, overhale inden om. De to modeller har begge lånt mellemsålen fra den gamle Falcon Dorf, men Falcon-modellen, der til en start bliver markedsført mod kvinderne, er lidt mere stilren og knapt så løbeskos-retro-agtig i looket. Den skulle komme i salg den 2. juni.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af py_rates (@py_rates) den

Flere Yung-1-drillerier

Ja, når vi snakker om den, så kan vi lige så godt nævne, at hele seks nye colorways af Yung-1-modellen, der altså skulle lande i handlen med de første par designs den 20. juni, har ramt nettet i løbet af ugen. Det er rygtebørsen Py_rates, som har delt ovenstående billede. Vi venter stadig i spænding på modellen.


Mere 90’er-nostalgi fra Nike

Der er travlhed i arkiverne hos de store sportsmærker. For med 90’er-tendenserne i sneaker-landskabet bliver mange gamle modeller støvet af. Det er også sket i år for Air Scream LWP, og nu er Nike klar med en ny colorway af skoen, der blander neoprensokken med en kraftig løbesål. Den koster 820 kroner hos Sneak-a-venue.


Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

JUNE 1ST: @golfwang @converse

Et opslag delt af Tyler (@feliciathegoat) den

Tyler bekræfter drop-dato

Ja, vi skrev allerede om de nye tofarvede Converse Golf Le Fleur-sneakers for et par uger siden, men nu har Tyler, The Creator bekræftet, at de kommer i salg i næste uge, den 1. juni.

Læs også: ASAP Rocky afslører sin første Under Armour-sneaker: »Det er noget jiggy shit«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af