Bobby Womack

Han har gjort det igen, Richard Russell, overhovedet for pladeselskabet XL. Taget en levende legende, plaget af mange års omgang med stoffernes tyngende klo, og givet denne et comeback i sammensmeltningen af fortidens dyder og nutidens musiklandskab.

I 2010 stod Russell bag Gil Scott-Herons skelsættende tilbagekomst, og nu genopliver han i producer-samarbejde med Damon Albarn soul-koryfæet Bobby Womack, der havde sin storhedstid i de spæde 70’ere.

Hvad gør man så, når man sidder der i studiet med en så plaget og nærværende vokal som Womacks? Man sætter selvfølgelig selve musikken i baggrunden, og lader i stedet Womack stå næsten alene på bjergets tinde. Og her fortælle om, hvor svært det var at nå toppen, hvor mange fejltagelser der blev lavet undervejs, og til sidst måske endda bede om tilgivelse.

Læs også: Hør Top Track: Bobby Womack ‘The Bravest Man in the Universe’

Instrumenteringen er sparsom, enkelte steder bare et ambient underlag, og det meste af tiden er det fikse, enkle elektroniske beats ,der holder den røde tråd, bakket op af en masse detaljer. Som på det lækre titelnummer, hvor lidt klimprende piano og en undergrundstung bas supplerer beatet og Womacks rustne croon.

Syndsforladelses-hymnen ’Please Forgive My Heart’ er med sine boblende synths pladens højdepunkt, men Womacks comeback er solidt hele vejen igennem. Vokalen emmer af levet liv, og albummet er da også et triumftog for Womack selv, mens produktionerne til tider kan blive lidt for anonyme. Og så gør Lana Del Rey det ganske fornemt som gæst på den strygerfyldte retro-ballade ’Dayglo Reflection’.

Richard Russell har bestemt gjort det igen. Det bliver spændende, hvem han genopliver næste gang.