Da den australske komiker Hannah Gadsby i går skulle præsentere Emmy-prisen for ‘Bedste instruktion af en dramaserie’, udnyttede hun de 90 sekunder på scenen til at gøre grin med sig selv og MeToo-bølgen (og i særdeleshed mænd!) i et indslag, der på Twitter er blevet kåret som det sjoveste under hele showet.
Gadsby udgav i sommer et meget omtalt standup-comedyshow på Netflix under titlen ‘Nanette’, der er hendes internationale debut, men for mange er hun stadig et ukendt ansigt, hvilket var udgangspunktet for hendes korte indslag, der vakte stor latter i salen:
»Det her er… ikke normalt? Det er en skør verden. At én som mig – a nobody from nowhere – får det her svedige gig, gratis jakkesæt, nye støvler, bare fordi jeg ikke kan lide mænd?«.
EMMYS’ HIT: Tasmania’s own Hannah Gadsby has won over American audiences again following worldwide acclaim for her Netflix special ‘Nanette’ by presenting at this year’s Emmy Awards #Emmys2018 pic.twitter.com/yqCPdG2kdT
— ABC Hobart (@abchobart) September 18, 2018
Gadsby identificerer sig åbent som lesbisk og bruger ofte sin seksuelle orientering i sine standup-shows, og i kølvandet på MeToo fungerede hendes humoristiske afstandstagen fra mænd helt eminent:
»Det er en joke, selvfølgelig. Det er bare bare jokes, drenge, fald ned. Hashtag IkkeAlleMænd – men nogle af dem. Ej, jeg joker bare, men hvad er jokes overhovedet disse dage? Vi ved det ikke. Ingen ved, hvad jokes er. Særligt mænd! Har jeg ret, drenge? Det er derfor, jeg præsenterer prisen alene«.
Prisen gik til Stephen Daldry for sin instruktion af ‘The Crown’, men Daldry var ikke selv til stede til at modtage prisen, og Gadsby jokede videre med, at det var på grund af hende, hvorefter hun påtaget akavet bakkede væk scenen.
På Twitter har flere udmeldt, at Gadsbys lynshow var mere underholdende, end hvad værterne Colin Jost and Michael Che formåede at levere hele aftenen, og nogle foreslår endda, at Gadsby bliver hyret som vært næste år.
Hannah Gadsby was on the stage for 45 seconds and that segment was better than anything from these hosts. #Emmys
— Lily Herman (@lkherman) September 18, 2018
I don’t know who Hannah Gadsby is, but can she host next year? #Emmys
— Korynn (@Korynn_W) September 18, 2018
Læs også: De største overraskelser, uretfærdigheder og en ægte hjertevarmer ved nattens Emmy-uddeling
Læs også: Her kan du streame Emmy-serierne, der er blevet overset herhjemme