’The Office’-castet genforenet – benzin på rygtebålet om serie-revival

’The Office’-castet genforenet – benzin på rygtebålet om serie-revival

Rygterne om en potentiel genoplivning af ’The Office’ har længe floreret, og er over det seneste år blevet pustet til af såvel seriens amerikanske tv-netværk NBC som flere forskellige medlemmer af castet – senest da Steve Carell, der tidligere har afvist en revival af serien, gæstede ’SNL’, og hans gamle Dunder Mifflin-kolleger crashede settet for at bønfalde ham om en genforening.

Over weekenden lykkedes det dog alligevel størstedelen af ’The Office’-castet at genforenes hjemme hos seriens skaber Greg Daniels – dog desværre rullende kameraer. Angela Kinsey, der spillede Angela i den populære tv-serie, delte et billede af den fornemme genforening, der bragte skuespillerne bag karakterer som Dwight, Pam, Andy og Toby sammen, og som naturligvis har genstartet rygterne om regulær revival af serien.

Der manglede dog et par af kollegerne fra Dunder Mifflin – hverken Steve Carell (Michael) eller John Krasinski (Jim) var til stede under weekendens genforening. Steve Carell har tidligere rygtedes at ville springe over, hvis en genforening af serien kom på tale. Men lige netop hans fravær kan naturligvis også tænkes blot at skyldes Tobys tilstedeværelse…

Med Kinseys billede af ‘The Office’-holdet fulgte desuden en kommentar om, at hun havde sagt til sin medskuespiller Ed Helms (som spillede rollen som Andy), at det havde føltes som om, de var til en familie-reunion. »Det er vi også«, havde Helms svaret. Se opslaget samt en lille film optaget af Jenna Fischer (Pam) herunder.

Low-key Office reunion from r/DunderMifflin

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af