Ataf

Timingen må siges at være perfekt. I en tid, hvor bandekrig og fejlslagen integration fylder mediebilledet, er åbningen af Atafs galleri selvskreven til at få opmærksomhed. Med en baggrund i indvandrermiljøet i København kombineret med et stort fortællerhjerte vil interessen for ham være uundgåelig. Og det er da også i rollen som den gadekloge observant, at han bedst lykkes på opfølgeren til den succesrige debut ‘Paraderne nede’.

Det første, som slår en, er, at Ataf er blevet en bedre rapper siden sidst. Linjer som »Vi er ude at cruise, kører sort taxi / det storbysafari i mit multietniske paradis« fra den stilsikre hjemstavnshymne ‘Mera Ghao’ bliver leveret med et strammere flow, der glider bedre og er mere varieret end tidligere hørt.

I det hele taget lover åbningen på albummet mere, end den kan holde. Førstedelen med introen ‘Galleri’, førnævnte ‘Mera Ghao’, den indsigtsfulde fortælling ‘Gadens ånd’ samt den electroficerede selvransagelse på singlen ‘Kig frem’ er de stærkeste værker i samlingen.

Herfra er der længere mellem godbidderne, og det musikalske udtryk, der varierer mellem electro, rendyrket hiphop, glat pop og reggae, har ligesom teksterne svært ved at holde en rød tråd. Man ved aldrig, hvor albummet bevæger sig hen, og det er i dette tilfælde ikke en god ting.