(Spoilers for andet afsnit af sæson 8)
Det slog for alvor gnister mellem Arya og Gendry i andet afsnit af ‘Game of Thrones’ ottende sæson i timerne op til den helt store dødskamp mod de levende døde, som vi kan se frem til i næste uge.
»Vi dør nok snart. Jeg vil vide, hvordan det føles, før det sker«, siger Arya og river trøjen af Robert Baratheons bastardsøn.
Sexscenen er Williams’, der tog Arya Stark-rollen på sig som 14-årig, første af slagsen, hvilket uundgåeligt var en smule akavet for den unge skuespiller.
»I begyndelsen var alle meget respektfulde«, udtaler Williams om scenen til Entertainment Weekly. »Ingen vil gøre dig ubehageligt til mode, hvilket på en måde får dig til at føle endnu mere ubehag, fordi ingen har lyst til at kigge på noget, de ikke skal ikke på, hvilket samtidig får dig til at føle, at du ser forfærdelig ud. Man vil have, folk opfører sig normalt«.
Samtidig fortæller Williams, at sexscenen var helt nødvendig for Aryas karakter, der hidtil udelukkende har været fokuseret på overlevelse og blodig hævn.
»Det er virkelig interessant, fordi det er et meget menneskeligt forhold for Arya. Det er noget, hun har afholdt sig fra. En følelse, vi aldrig rigtigt har set hende omgås med. Det er interessant at se Arya være lidt mere menneskelig og snakke mere almindeligt om ting, folk er bange for«.
Imens Maisie Williams taler ud om sin karakters følelsesmæssige udvikling, har hendes tv-søster Sophie Turner en lidt anderledes reaktion på afsnittets sexscene. Iført badekåbe og flankeret af et glas rødvin lagde hun en Instagram-story ud søndag aften, hvor hun kommenterer på afsnittets hede twist med ordene:
»In honor of Easter, I guess ‘Game of Thrones’ wanted the storyline to have a little Easter bunny hop hop hoppin’ into that pussaay. And that’s the tea«.
Instagram-storyen er senere blevet lagt ud på Twitter til stor glæde for fans.
why is no one on my tl talking about miss sophie referring to gendry as an easter bunny hop hop hopping into that PUSSAY? pic.twitter.com/aA9budFhwz
— maia (@maia419) 22. april 2019
Læs også: ‘Game of Thrones’: De tre største spørgsmål efter andet afsnit
Læs også: Anmeldelse af ‘Game of Thrones’ sæson 8 afsnit 2