Diplo mørbankede de sidste kræfter ud af Tinderbox
Diplo gik på som 2’eren i en perfekt 1-2-festkombo bestående af The Chainsmokers og så globetrotter-dj’en. Men hvor Chainsmokers også dykkede en smule ned i følsomme øjeblikke, spildte Diplo ikke tiden. Fra første øjeblik blev der pumpet EDM, trap og house med urimeligt høj bas og skærende synthleads ud over pladsen.
Flankeret af trippede visuals mørbankede Diplo de sidste kræfter ud af Tinderbox. For han forsøgte, om man kan lide det eller ej, ikke at skabe store øjeblikke eller finde ind til en dybere mening med det hele. Det var brutalt og ubarmhjertigt, men det var nok det, der var brug for.
Der var de mashups, edits og legen med kendte numre, man kender Diplo for: Vi fik et mashup af Daft Punks ‘One More Time’ og Silk Citys ‘Electricity’, Billie Eilishs ‘Bad Guy’ blev til et EDM-inferno, der var et remix af Keshas ‘Tik Tok’, ‘Old Town Road’ kom på og så videre. Hertil ‘Seven Nation Army’, der jo får enhver festival til at lege fodboldstadion. Disse agerede dog kun tilbehør til de hårde drops, som stod i kø for at vælte ud gennem systemet og bryde igennem det kaos, der nogle gange udviklede sig.
Diplo fortalte cirka halvvejs inde, at han havde mistet sin computer, så han spillede fra et gammelt SD-kort og ikke sit planlagte sæt. Om det var en bortforklaring, en undskyldning eller en sjov historie var svært at gennemskue, ligesom det var svært at gennemskue, hvordan det havde været, hvis Diplo havde haft den computer.
For Diplo er en rutineret herre på godt og ondt. Så selv om det var et set, der manglede fokus, selv om det ofte flød sammen, og selv om mange af hans overgange blev kørt sikkert hjem, så er han en dj, der ved, hvad han laver. Har man set Diplo før, ved man også, at han gerne hopper op på bordet, skruer ned for filteret og beder alle om at hoppe. Lidt forudsigeligt, og måske lidt for rutineret.
I det hele taget kunne det føles lidt som om både publikum og Diplo gjorde, hvad de gjorde, fordi de ikke kunne andet. Diplo er en dj-maskine, og musikken kan godt føles dansabel på samme måde, som det er sjovt at blive kildet eller sørgeligt at skrælle løg. Man griner, græder (eller danser), fordi man ikke rigtig kan lade være. Og det er for så vidt fint nok, men en større musikalsk oplevelse blev det ikke.
Kort sagt:
Diplos brutale og ligefremme EDM styrede festen sikkert i land uden de store dikkedarer og overraskelser.
Læs anmeldelse: J Balvin på Tinderbox