Det kom som noget af en overraskelse, da Nicki Minaj i går meddelte, at hun ville trække sig fra rampelyset.
Vi havde, og har stadig, vores tvivl om, hvorvidt det nu også kan passe, at en af verdens største rappere vinker farvel til karrieren i et kort tweet. Men nu har Minaj selv lovet at uddybe.
I et nyt tweet undskylder hun til en fan og siger, at det oprindelige tweet var »abrupt og ufølsomt«, mens hun siger, at hun vil uddybe beslutningen om pension på sit apple radioprogram ‘Queen Radio’.
»Jeg er stadig lige her. Stadig vanvittigt forelskede i jer, og det ved I. Set i bakspejlet burde det have været en ’Queen Radio’-diskussion, og det kommer det også til at blive. Jeg lover jer, at I bliver glade. Ingen gæster, bare os, der snakker om det hele. Tweetet var abrupt og ufølsomt. Jeg undskylder, bab«.
TMZ har angiveligt kilder, der beretter, at grunden til Minajs udmelding er den konstante kritik, som åbenbart er blevet for meget for rapperen. De afviser, at hun skulle have valgt at trække sig, fordi hun er gravid.
Vi venter i spænding på at høre Minaj uddybe det hele selv.
Læs også: Nicki Minaj er gået på pension – men vi tror altså, hun troller os
I’m still right here. Still madly in love with you guys & you know that. In hindsight, this should’ve been a Queen Radio discussion & it will be. I promise u guys will be happy. No guests, just us talking about everything. The tweet was abrupt & insensitive, I apologize babe ♥️? https://t.co/eS0oHipwtg
— Mrs. Petty (@NICKIMINAJ) September 6, 2019