Travis Scott interviewer Kylie Jenner for Playboy: »Nogle påstår, at ens sexliv tager skade af at blive forældre«

Travis Scott interviewer Kylie Jenner for Playboy: »Nogle påstår, at ens sexliv tager skade af at blive forældre«
Travis Scott og Kylie Jenner. (Foto: Tommaso Boddi/Getty Images)

For et par uger tegnede Kanye West et portræt af Kim Kardashian West til arabisk Vogue, hvor det var rapperen, der stillede spørgsmålene i et personligt interview med hustruen – og den trend lader nu altså til at have spredt sig til en anden gren på Kardashian-træet.

Denne gang er det således Travis Scott, der står for den kreative ledelse af Kylie Jenners feature og forside i Playboys ‘Pleasure’-magasin, som realitystjernen selv teasede i sidste uge. Her interviewer Scott ligesom Kanye sin kæreste om alt fra parrets sexliv til Jenners virke som forretningskvinde – men faktisk mest deres sexliv.

For hvor det rent faktisk lykkedes den ellers så excentriske Kanye at male et intimt, men kompetent billede af Kim Kardashian, så virker Travis Scott til at være mere optaget af at fortælle historien om parrets, ifølge ham selv, fantastiske forhold og ikke mindst sexliv.

Han kommer eksempelvis med påstanden: »Nogle påstår, at ens sexliv tager skade af at blive forældre. Jeg synes, vi er helt modsat«. Hvilket han altså end ikke har formuleret som et spørgsmål, hvortil Jenner jo så ikke kan gøre så meget andet end at reagere med et: »Haha, ja, det rygte har vi i hvert fald modbevist«. Herefter fortsætter Scott med et selvsmagende spørgsmål, der handler mere om ham selv end om Jenner: »Føler du, at jeg gør dig stærkere i din egen identitet og seksualitet som mor?«

Det er mildest talt ærgerligt, at hvad der kunne have været et spændende portræt af en ung kvinde, der, uanset hvad man ellers måtte mene om hende, har formået at blive verdens yngste såkaldt self-made milliardær gennem det succesfulde make-up-imperium ‘Kylie Cosmetics’, bliver så overfladisk. Istedet begrænser Scotts spørgsmål om Jenners virke som direktør og forretningskvinde sig til intetsigende trivialiteter som »Jeg overhørte dig snakke i går. Skal du nu til at lave vin og sengetøj også?« og »Jeg føler altid, jeg kan spørge dig til råds om nye ideer – har du det på samme måde med mig?«

Du kan selv læse det fulde interview hos Playboy HER og se Jenners Instagram-opslag med et udvalg af billederne herunder.

Læs også: Travis Scott deaktiverer sin Instagram efter beskyldninger om utroskab

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
View this post on Instagram

angel energy ??

A post shared by Kylie ✨ (@kyliejenner) on

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
View this post on Instagram

☁️✨?

A post shared by Kylie ✨ (@kyliejenner) on

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af