I nat blev Taylor Swift den helt store vinder ved dette års American Music Awards, hvor hun ud over priser for blandt andet Årets bedste pop/rock-album og Årets kunstner blev æret som modtager af ‘Artist of the Decade’-prisen.
Den fejrede Swift med et power-medley af sine største hits gennem karrieren, og det var ikke svært at tolke det underliggende budskab i sangudvalget. Hun indledte nemlig showet med den feministiske branchekritik ‘The Man’ iført en hvid skjorte smykket med titlerne på hendes første seks album. På den måde kom Swift med en direkte kommentar til sine igangværende juridiske problemer med Scooter Braun, der efter Swifts eget udsagn forsøgte at forhindre hende i at spille de gamle sange, som han ejer rettighederne til, ved prisuddelingen.
Siden fortsatte medleyet med klassikere som ‘Love Story’ og ‘I Knew You Were Trouble’, inden Swift inviterede Camila Cabello og Halsey med på scenen til en sand girlpower-udgave af ‘Shake It Off’. Cabello og Halsey har begge offentligt tilkendegivet deres støtte til Swift i sagen mod Scooter Braun, og det var således næppe et tilfælde, at det var netop de to popstjerner, der gæstede Swift i en sang, der handler om at ignorere sine haters.
Swift afsluttede hitparaden med ‘Lover’ fra klaveret, inden hun bevægede sig op til den legendariske sangskriver Carole King for at modtage prisen som årtiets artist med ordene: »Det eneste, alle i det her rum ønsker, er at skabe noget, der varer ved – uanset hvad det er. Alt der betyder noget for mig er de minder, som jeg har haft med jer fans gennem årene. Vi har oplevet så mange sjove, fantastiske og spændende ting sammen – må det forsætte sådan«.
Du kan se Swifts takketale og videoer fra hendes optræden herunder.
THE MAN #AMAs pic.twitter.com/09ZiqoA1tn
— Taylor Argentina Videos (@TayUpdatesARG2) November 25, 2019
.@taylorswift13 performing "Shake it Off" alongside @halsey and @Camila_Cabello is a girl power MOOD right now! #AMAs https://t.co/KdqDAcH9zO pic.twitter.com/jpmvD6mco6
— Good Morning America (@GMA) November 25, 2019
Why, yes, that's the one and only Misty Copeland adding a ballet accompaniment to Taylor Swift's "Lover" #AMAs pic.twitter.com/xop21firSK
— MTV NEWS (@MTVNEWS) November 25, 2019