Så kom der lige en tidlig julegave fra Roskilde Festival. Hele 30 nye navne er i dag blevet annonceret til næste års festival, og helt øverst i dagens pakke finder man Tyler, The Creator, der melder klar til Orange Scene.
Lad os springe direkte ud i det.
Dagens annonceringer:
Tyler, The Creator (US)
Thomas Helmig (DK)
Alex Cameron (AU)
Deftones (US)
TLC (US)
Tom Zé (BR)
Unge Ferrari (NO)
Ak Dan Gwang Chil (KR)
Amenra (BE)
Bremer/McCoy (DK)
Cage the Elephant (US)
Cate Le Bon (UK)
Conjurer (UK)
Guiss Guiss Bou Bess (FR/SN)
Hjalmer (DK)
Hugo Helmig (DK)
Lingua Ignota (US)
Lisa Morgenstern & Bulgarian Voices Berlin (DE)
Rapsody (US)
Svalbard (UK)
Weval (NL)
Rising- og Countdown-navne
Anansi (SE)
Bette (DK)
Ganger (DK)
Josephin Bovién (DK)
Joyce (DK)
Jung (DK)
Kaaliyah (DK)
Mekdes (DK)
Tessa (DK)
Tyler, The Creator gav en fremragende koncert på NorthSide i 2018, men i år har han udgivet ‘Igor’-albummet, og det er altså et helt andet liveshow, som vi til næste år skal opleve på Roskildes største scene.
TLC kommer til Dyrskuepladsen for at give deres første danske koncert nogensinde, mens der også er dobbelt op på Helmig, da både søn Hugo og far Thomas er blevet tilføjet 2020-plakaten.
Det bliver Thomas Helmigs syvende koncert på festivalen, og popveteranen kommer til Orange Scene med et show, der er sammensat specielt til Roskilde Festival.
Dagens pakke byder også på hiphop fra Rapsody, Tessa og Unge Ferrari, tung rock fra Deftones samt indiefavoritterne Alex Cameron og Cate Le Bon.
Ni ud af dagens 30 navne er til Roskildes vækstlagsprogram og skal altså spille på enten Rising- eller Countdown-scenen i festivalens indledende dage.
Læs om vores otte favoritter fra dagens bandpakke HER.
Roskilde Festival anno 2020 foregår den 27. juni-4. juli. På plakaten er også navne som Taylor Swift, Pusha-T, Thom Yorke, Whitney og The Whitest Boy Alive.