Tyler, The Creators NorthSide-koncert var både rørende og straight up skør

»Where the fuck am I?«, spurgte Tyler, The Creator, mens han kiggede ud over publikum iklædt neon-sæt og en kasket med skriften: ’Problem Child’. »We’re outnumbered«, erklærede han lamslået bag sit store gavflab-smil, efter han havde talt sig til 10-12 hudfarve-fæller blandt publikum.

Tyler, The Creator er et »fucking walking paradox« (for nu at citere hans eget største hit ’Yonkers’, som udeblev fra setlisten). Han er flabet og fandenivoldsk som få, når han leverer den ene vanvittige punchline efter den anden og energisk vælter rundt på scenen. Men samtidig er han også gået hen og blevet en af hiphoppens allermest følsomme stemmer. Særligt med sidste års ’Flower Boy’ åbnede Tyler op for sit allerinderste med numre om ensomhed, personlig modgang og ikke mindst sin egen (måske, måske ikke homo-)seksualitet.

Da Odd Future-rapperen denne tidlige aften indtog Green Stage på NorthSide, blottede han alle de facetter, der udgør hans komplekse person. Han lagde ud med den milde ’Flower Boy’-strygerballade ’Where This Flower Blooms’ (desværre uden instrumental livebesætning), der gik direkte over i det hektiske, harske ’Cherry Bomb’-track ’Deathcamp’ efterfulgt af den personlige, charmerende lille ensomhedshymne ’Boredom’.

Uanset om Tyler væltede rundt som en vanvittig til sine karakteristiske, aggressive mareridtsproduktioner som på den nye ’OKRA’, ’Who Dat Boy’ eller ’I Ain’t Got Time!’, eller om han sad i skrædderstilling på en forstærker og sang hjertet ud på ’Sometimes…’, blev det gjort fuldkommen helhjertet. Hans galpende galskab er præcis lige så overbevisende ægte som hans inderlighed og følelsesmæssige kompleksitet.

Tyler mindede mig om en af hiphoppens allerstærkeste forcer. Mens genren i visse aspekter kan flyde over af tomme fraser, oppustede egoer og kæphøj attitude, rummer den samtidig et kæmpestort potentiale for følelsesmæssigt afløb af al slags. Tyler udnyttede dette potentiale til fulde. Han er præcis lige så fuldkommen vanvittig og straight up skør, som han er åbenhjertig og ægte. At han formåede at balancere disse to komponenter så velafvejet og med så meget overskud på en lille festivaltime var direkte rørende.

Læs også: Højdepunkter: 13 magiske NorthSide-øjeblikke, vi ikke glemmer foreløbigt

Læs også: NorthSide: Publikums yndlingskoncerter – plus de største skuffelser

Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.