Don Toliver er signet på Travis Scotts pladeselskab Cactus Jack, og nu har rapperen via Instagram offentliggjort, at han udgiver sit debutalbum, ‘Heaven Or Hell’, allerde på fredag den 13. marts.
Opslaget viser også albummets cover, der forestiller en blæret bil på en øde Texas-prærie.
Don Toliver flyver under Travis Scotts vinger, og han brød bland andet igennem med en feature på ‘Astroworld’-sangen ‘Can’t Say’, mens han også var en stor del af ‘Jackboys’-udgivelsen fra december sidste år.
Hvis du ikke er helt skarp på talentet, kan hans lyd beskrives som en mere følsom udgave af den autotunede trap, Travis Scott nærmest har patenteret. Den skinner specielt igennem på Don Tolivers største hit ‘No Idea’.