Bekræftet: Et nyt Kendrick Lamar-album eksisterer

Bekræftet: Et nyt Kendrick Lamar-album eksisterer
Kendrick Lamar i New York. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Vi har støvsuget internettet for information, men indtil videre er der altså bare ikke noget officielt at meddele om Kendrick Lamars femte album.

Ja, vi går ud fra, at det er på vej – han har trods alt en stor turné (inklusive Roskilde Festival) – i kalenderen, men vi mangler ligesom, at der er nogle reelle personer omkring rapperen, der siger, at et nyt album eksisterer.

Eller – det gjorde vi. For i et nyt interview med Neet Tokyo afslører bassisten Thundercat nemlig, at han har været inde over Kendrick Lamars kommende album.

»Hvordan har det været at arbejde med Kendrick? I har arbejdet sammen på tre forskellige album?«, spørger journalisten, hvortil Thundercat svarer: »Ja, jeg tror også, jeg har arbejdet en lille smule på det nye. Men ikke så meget«.

Ja ja, det er ikke meget at gå med, men vi tager en lillefinger, når det gælder Kendrick. Og Thundercat er jo ikke hvem som helst i denne her sammenhæng.

Bassisten har, som spørgsmålet også formulerer, arbejdet sammen med Kendrick på flere album, og han havde især meget at være med ‘To Pimp a Butterfly’ og det efterfølgende ‘Untitled Unmastered’.

Så ja, vi tager hans ord for gode varer, når han siger, at han har været (lidt) inde over et nyt Kendrick-album.

Bassisten roser desuden rapperen til skyerne. »Hver gang, jeg kom ind i studiet, ville jeg høre, hvad end han havde gang i – om så han bare nyste på et track«, siger han blandt andet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af