The Coral

The Coral, der tilbage i 2002 blev udråbt som et af de helt store håb for den engelske rockscene, er nu klar med album nummer fire, og titlen kunne næppe være mere velvalgt, for vi har i den grad at gøre med et værk, der emmer af nostalgi. Ikke alle dyk i musikhistorien falder dog lige heldigt ud.

»Mindre Beefheart og mere Bacharach« er der ganske rammende blevet sagt om The Corals nye udspil. Hvor det på de foregående album var det psykedeliske syrehoved Captain Beefheart og hans The Magic Band, som bandets kompas rettede sig imod, er lyden nu et dybt dyk ned i et bredt udsnit af de sidste 40 års britiske popscene. Sen-60’erne er stadig udgangspunktet, men også inspiration fra 80’ernes Threat Her Right og 90’ernes Lightning Seeds kan anes.

Den catchy singleforløber ‘Who’s Gonna Find Me?’ og ‘Remember Me’ med sine drivende trommer sender albummet fint fra land, men de fortidsdyrkende englændere har svært ved at holde skuden oven vande. Især ‘Not So Lonely’ og ‘Cobwebs’ er kønsløse popmelodier med grobund i dele af musikhistorien, som er bedst tjent med at forblive historie.

Mod slutningen lykkes det dog The Coral at komme helt op til overfladen igen med den veloplagte ‘She’s Got a Reason’. Her får de pæne popballader lov at vige for det let udsyrede udtryk, som utvivlsomt klæder bandet bedst.