Natasja, Tessa og Mukupa rydder op i branchen i videoen til ‘Til banken’

Natasja, Tessa og Mukupa rydder op i branchen i videoen til ‘Til banken’
Mukuba, Natasja og Tessa i videoen til 'Til banken'.

En af årets bedste overraskelser hidtil har været singlen ‘Til banken’, hvor Tessa og Karen Mukupa optræder side om side med afdøde Natasja.

Vi har allerede hyldet sangen og Natasjas overlegne præstation, der har ligget gemt i 13 år, samt fået hele baggrunden for singlen fortalt af Karen Mukupa. Nu har historien om ‘Til banken’ dog fået endnu et kapitel i form af en animeret musikvideo, hvis handling lægger i direkte forlængelse af sangen.

»Natasja henter tøserne og rydder op i branchen«, rapper Natasja, og det er altså præcis, hvad der foregår i videoen.

Natasja, Tessa og Mukupa er lovløse, der stjæler fra branchen (i store biler) og lever livet på deres helt egen private ø. Tessa er sågar på banen med dynamitten, mens holdet til slut tænder faklerne og sætter kurs mod storbyen og branchen.

»Sammen vil vi skræmme dem, binde dem og brænde dem / du ved, vi griner hele vejen til banken«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af