Lana Del Rey tilsviner fan efter beskyldning om at være Trump-tilhænger

Lana Del Rey tilsviner fan efter beskyldning om at være Trump-tilhænger
Lana Del Rey. (Foto: Neil Krug)

Mens amerikanske kendisser som Lil Wayne og Lil Pump har givet Donald Trump deres støtte til præsidentvalget, hvis resultat vi stadig venter på i spænding, har Lana Del Rey det noget anderledes med den republikanske præsident. Det viste hun tydeligt på Twitter i går, da hun svinede en fan til over en beskyldning om at have stemt på netop Trump.

Med henvisning til sangerindens borgerlige navn, Elizabeth Grant, havde en bruger således tweetet: »Jeg VED bare, at Elizabeth stemte på Trump. Jeg ville ønske, jeg kunne slå op i hendes stemmeregister. Noget føles bare ikke rigtigt for mig«.

Dét udsagn kunne en fornærmet Lana Del Rey uforbeholdent afslå med ordene: »Go. Fuxk. Yourself«.

Det hjalp ikke det store, da twitter-brugeren bagefter fortalte, at hun faktisk har musikeren tatoveret på sin arm. »Nah, læs hvad du skrev, hoe«, lød Lana Del Reys respons i et nu slettet tweet.

Lana Del Rey udgav i sidste måned første single fra den kommende opfølger til det roste album ‘Norman Fucking Rockwell’. Det nye album får titlen ‘Chemtrails Over The Country Club’ og har ikke fået fastlagt en udgivelsesdato, efter det blev udskudt tilbage i september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af