Det lader til, at kreativiteten blandt sociale medier og digitale platforme er ved at uddø – i stedet kannibaliserer de nu bare hinandens mest populære funktioner.
Se bare på Stories-funktionen, som Twitter var de seneste til at implementere tidligere på måneden. Der er ikke én eneste platform tilbage, som ikke længere har en eller anden udgave af Stories.
Og nu melder Spotify sig så i koret med deres take på Stories, hvilket Twitter-bruger TmarTn har lagt en video op af:
Det nye Stories-format hos Spotify er dukket op i musiktjenestens apps på mobiltelefoner hos udvalgte brugere, som på udvalgte playlister kan se klip fra nogle af de musikere, der optræder på listerne.
Der er blandt andet tale om Spotifys Christmas Hits-playliste, som er vist i videoen ovenfor, hvor musikerne snakker om deres foretrukne julesange, og en udvidet udgave af Megan Thee Stallions debutalbum ‘Good News’.
I klippene hos Megan Thee Stallion kan man få et eksklusivt indblik i rapperens nye album og hendes tanker bag. Funktionen virker altså mere som et promoverende indslag end spontane videoer.
Spotify har bekræftet over for Engadget, at der er tale om en test, og det er altså derfor ikke sikkert, at funktionen bliver implementeret på fast basis.