Megan Thee Stallions ‘Good News’ er et studie i selvsikker sexrap
2020 har været op ad bakke for de fleste af os, men Megan Thee Stallion har alligevel måttet gennemgå mere end mange andre. For selv om hun har hittet stort med ’Savage’ og Cardi B-samarbejdet ’WAP’, har året i dén grad testet hende.
Houston-rapperen måtte sagsøge sit eget pladeselskab, der ifølge Megan prøvede at blokere for hendes musik, hun har måttet tage kampen op mod de mange konservative stemmer, der følte sig stødt af de seksuelle tekster på ’WAP’, og så er hun efter eget udsagn blevet skudt i fødderne af Tory Lanez.
Sidstnævnte situation er noget af det første, der bliver omtalt på Megan Thee Stallions nye album, ’Good News’. Det starter nemlig med ’Shots Fired’, der sampler Biggies legendariske ’Who Shot Ya’, som efter sigende handlede om Tupac.
Men Megan Thee Stallion bruger nærmest ikke engang introen til at disse Tory Lanez aggressivt – det føles mere som om, hun synes han er den mest latterlige person på jorden. Han bliver ikke tværet ud, men affejet.
Og efter at dén lille omgang unfinished business er ordnet, bliver der faktisk – heldigvis! – ikke plads til nogen bitterhed eller vrede på albummet. I stedet er ’Good News’ en form for sejrsrunde, der signalerer, at succes er den bedste hævn.
For udgivelsen er én stor opvisning i den disciplin, Megan mestrer bedre end nogen anden rapper lige nu: Nemlig kompromisløs sexrap med masser af punchlines leveret i et næsten åndeløst flow over minimale, tunge beats. Kald det ’Savage’-opskriften: Næsten alle sange lyder som om, de burde soundtracke TikTok-twerkvideoer.
Det gode ved den opskrift er, at den er exceptionelt effektiv. Det dårlige er, at nonstop sex kan være, ja, udmattende. Megan Thee Stallions største udfordring har derfor altid været spørgsmålet om, hvordan hun varierer stemningen på en længere udgivelse.
På minialbummet ’Suga’ fra tidligere i år prøvede hun for eksempel med blandede resultater at inkludere g-funk og r’n’b. Og på ’Good News’ har hun også et par nye ideer.
Flere af produktionerne har således uventede indslag. Twerk-bangeren ’Body’ skaber et beat rundt om stønnelyde, der er en ’Nice For What’-agtig blanding af bounce og samples på ’Circles’, og på ’Cry Baby’ rapper Megan Thee Stallion og DaBaby over en babystemme.
Albummets måske bedste sang, ’Freaky Girls’, er derimod en overlegen g-funk-sang med et sublimt omkvæd af SZA, mens singlen ’Don’t Stop’ er syret og spacey som et Missy Elliott-nummer. Der sker altså en del her!
Samtidig er der også nik tilbage til en række hiphopklassikere. Udover introens Biggie-sample nyfortolkes Juveniles ’Rodeo’ på ’Work That’, Webbies ‘Bad Bitch’ på ‘Sugar Baby’ og Eazy-Es ’Boyz-n-the-Hood’ på ’Girls In the Hood’.
Megan Thee Stallion angriber alle de her beats med variationer af det samme intense flow, hun er kendt for. Men det hun måske mangler i flersidighed, vinder hun med ren og skær teknisk overlegenhed og lyrisk overskud.
»Invest in this pussy – support black business«, lyder det med et glimt i øjet på ’Sugar Baby’, og på ’Freaky Girls’ rapper hun: »Drive so many niggas crazy, I’m thinking Uber should pay me«.
De få gange, hvor albummet snubler, er det faktisk fordi Megan Thee Stallion skifter spor. Hun er lige så flad som r’n’b-sanger på ’Don’t Rock Me To Sleep’, som hun er magtfuld i rapper-modus, og den caribiske ’Intercourse’ er en mindre katastrofe – dog mest på grund af Popcaan-omkvædet, der bare messer ordene »sexual intercouse« gang på gang. Det er et meget usexet øjeblik på et ellers meget sexfikseret album.
Der er samtidig også momenter, hvor det konstante bombardement af sexrap bliver monotont. Både ’Do It On the Tip’ og ’Body’ er eksempelvis stærke sange, der er farligt tæt på at ødelægges af gentagelsestunge omkvæd.
På førstnævnte er omkvædet bare udbruddet »do it on the dick!« otte gange, mens ’Body’ bliver hærget af denne evindelige gentagelse: »Body-ody-ody-ody-ody-ody-ody-ody«. De her gentagelser går efter at være insisterende, men ender ofte med mest at være enerverende.
Men albummet løfter sig, hver gang Megan Thee Stallion bare rapper. Hendes stil er både humoristisk og udfordrende – og så insisterer den på, at en kvindelig rapper kan være lige så kølig og kynisk, når det kommer til sex, som mændene kan. Som når hun giver Lil Durks stripper-anthem ’Movie’ et kvindeligt perspektiv, der flipper synsvinklen.
I interviews har Megan Thee Stallion sagt, at hun vil tage Houston-ikonet Pimp C’s playa-personlighed og skabe en kvindelig variant af den. Og det er lige præcis det, hun gør på ’Good News’. Det er nonstop sex, men på hendes præmis. Som hun rapper på ‘Cry Baby”: »Don’t fuck me like that / fuck me like this«.
Når albummet er slut, har man helt glemt, at det jo egentlig startede med en sang, der omhandlede en episode, som rapperen har kaldt »den værste oplevelse i mit liv«. For ’Good News’ er et album, hvor Megan Thee Stallion gennemgående lyder som én, der gør, hvad der passer hende. Hun nyder livet.
Og det er måske den ultimative triumf, hendes 2020 taget i betragtning.
Kort sagt:
Megan Thee Stallions ‘Good News’ er nonstop sexrap over uventede beats. Det er en triumf for rapperen efter et ekstremt turbulent år, hvor hun både har haft verdenshits og er blevet skudt.