- Hugorms stærke sangskrivning har ikke brug for al den konfetti
- Jada er tilbage efter fire år: »Jeg var nødt til at vente, til jeg havde modet til at fortælle ærligt om de her ting«
- Barselonas Top Tracks: »Man kan jo ikke sige, at man kan lide Metallica, uden at nogen kommenterer på, hvor dårlig han er«
The Datsuns
Det her er formentlig ikke et album, der vinder nogen som helst nye fans. Og havde nærværende udgivelse været et debutalbum, var der sikkert ikke mange mandfolk, der havde gidet beskæftige sig med det. Men fordi New Zealandske The Datsuns tilbage i 2002 pludselig blev hypet frem fra mørket af en evigt selvsvingende engelsk musikpresse – hvilket selvfølgelig fik pladeselskaberne til at kaste millionkontrakter og rampelys efter down under-drengene – er der desværre stadig spot på bandet.
Vi befinder os (stadig) i den hårdtslående garagerock med touch af hovedbankende 80’er-puddelrock. Og hvor man dog keder sig. Både fordi denne genre efterhånden er så overdrevet udspillet, at man får fantomsmerter i sit afklippede nakkeguf, men især også fordi der faktisk ikke er et eneste nummer, der er bare i nærheden af at være fedt på albummet.
Men at ønske at det allerede dengang slidte og 8-årige band var blevet hjemme fra den succesrige Australien-tour i 2002, der gav dem blod på tanden og mod på at give gamle London en chance for at falde på halen, er dog trods alt nok at gå for langt.
The Datsuns. 'Smoke & Mirrors'. Album. V2 Music/Bonnier Amigo.