Trine Dyrholm er dansk dronning i storfilmen ‘Margrete den første’ – se traileren

Trine Dyrholm er dansk dronning i storfilmen ‘Margrete den første’ – se traileren
Trine Dyrholm i 'Margrete den første'. (Foto: Screenshot fra trailer)

Det kan gå grueligt galt, når danske produktioner kaster sig ud i kostumedramaer – bare spørg ‘Gøngehøvdingen’ – men heldigvis ser den kommende storfilm ‘Margrete den første’ ud til at have internationalt tilsnit ligesom ‘En kongelig affære’ for efterhånden ni år siden.

Charlotte Sieling har instrueret filmen, hvor Trine Dyrholm spiller titlens danske dronning, der i 1402 er visionær og sikker i sin magt, indtil en mand træder ind af slottets porte og hævder, at han er hendes søn, som hun ellers var sikker på døde i krig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Traileren er landet, og den lover episk drama i bedste ‘Game of Thrones’-stil.

Også Søren Malling, Morten Hee Andersen, Jakob Oftebro, Bjørn Floberg, Magnus Krepper og Thomas W. Gabrielsson er på rollelisten.

Premieren ligger 16. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af