Danmarks officielle Oscar-kandidat ‘Flugt’ har for alvor vind i sejlene i det internationale pris-ræs.
Lørdag aften vandt filmen hele to priser ved European Film Awards – Europas svar på den amerikanske Oscar-uddeling.
Over en online forbindelse modtog instruktør Jonas Poher Rasmussen priserne for bedste dokumentar og bedste animerede film – to af de kategorier, filmen er favorit til at lande nomineringer i ved det store Oscar-show til marts. Filmen høstede dermed priser i alle kategorier, den var nomineret i.
‘Flugt’ følger instruktørens barndomsven Amin og hans lange og farefulde flugt fra Afghanistan mod Danmark i 90’erne. Mens han ser frem mod at skulle giftes med sin kæreste Kasper, ser han tilbage på den traumatiserende fortid, der stadig kaster lange skygger ind over ham.
Filmen har allerede vundet et hav af internationale priser, blandt andet en hovedpris ved Sundance Film Festival og Nordisk Råds Filmpris. Tidligere på ugen modtog den også Universitet-prisen ved European Film Awards.
Der var flere andre danske islæt ved prisuddelingen: Susanne Bier modtog en ærespris for sin betydning for europæisk film og den danske VFX-guru Peter Hjorth modtog prisen for bedste visuelle effekter for den islandske film ‘Lamb’.
Aftenens hovedpris gik til den fremragende ‘Quo Vadis, Aida?’ om folkemord i Bosnien, der sidste år var den største konkurrent for ‘Druk’ ved Oscar-uddelingen.
Sidste år ryddede ‘Druk’ i øvrigt bordet ved European Film Awards, så selvom prisuddelingen ikke direkte har indvirkning på Oscar-ræset, er det bestemt ikke et dårligt sted at varme op til det store prisshow.
Se alle vinderne herunder.
Europæiske film
Quo Vadis, Aida?, instr: Jasmila Žbanić
Europæiske dokumentar
Flugt, dir: Jonas Poher Rasmussen
Europæiske skuespillerinde
Jasna Đuričić – Quo Vadis, Aida?
EURIMAGES co-produktionspris
Maria Ekerhovd
Europæiske instruktør
Jasmila Žbanić – Quo Vadis, Aida?
Europæiske fund – PRIX FIPRESCI
Promising Young Woman, dir: Emerald Fennell
Europæiske animerede film
Flugt, dir: Jonas Poher Rasmussen
Europæiske manuskriptforfatter
Florian Zeller & Christopher Hampton – The Father
Europæiske kortfilm
My Uncle Tudor, dir: Olga Lucovnicova
Europæiske skuespiller
Anthony Hopkins – The Father
Europæiske komedie
Ninjababy, dir: Yngvild Sve Flikke
Europæiske fotografering
Crystel Fournier – Great Freedom
Europæiske klipning
Mukharam Kabulova – Unclenching The Fists
Europæiske scenografi
Marton Agh – Natural Light
Europæiske kostumedesign
Michael O’Connor – Ammonite
Europåiske Make-Up & hår
Flore Masson, Olivier Alfonso, Antoine Mancini – Titane
Europæiske filmmusik
Nils Petter Molvaer, Peter Brotz-Mann – Great Freedom
Europæiske lyd
Gisle Tveito, Gustaf Berger – The Innocents
Europæiske Visual Effects
Peter Hjorth, Fredrik Nord – Lamb
European Lifetime Achievement
Marta Meszaros
European Achievement in World Cinema
Susanne Bier
European University Film Award
Flugt, dir: Jonas Poher Rasmussen
EFA For Innovative Storytelling
Steve McQueen – Small Axe