Ugens ophold
Det er vitterligt ved at blive en ugentlig ting, at Frank og/eller Casper skal på en større eller mindre ekskursion.
Rejsehistorikken for indeværende sæson er pt: Yachttur, Jyllingetur, Jernalderlandsbytur og Folkemødetur. Nu bliver kufferten så pakket endnu en gang (dog ikke den flotte røde kuffert, som Frank ellers lovpriste så ihærdigt – men den har Eske måske konfiskeret, efter hans egen blev tilbageholdt i lufthavnen), hvorefter de fire venner sætter kursen mod den eksotiske destination … Hornbæk.
Hertil vil jeg lige knytte et par tanker. Først og fremmest: Både Frank og Mia, men især Casper og Fnug, virker helt ekstatiske over deres nye rejsemål, som var det en længere orlov til en tropisk sydhavsø og ikke en 40-minutters køretur fra Frederiksberg.
Det skal bestemt ikke hedde sig, at jeg vil frarøve dem deres rejseiver, men jeg har set børn med mere behersket entusiasme over en familietur til Disneyland end Caspers euforiske glædesjubel over en dansk strandby, der ikke kan være meget mere end et stenkast fra Åndehullet.
Tanke nummer to: Hvis Casper og Fnug så gerne vil redde verden ved at være mere co2-venlige, er det så den smarteste løsning at køre fra Nordsjælland til Frederiksberg i deres benzinbil, for så at køre frem og tilbage mellem Hornbæk og Frederiksberg i en elbil, for så igen at køre tilbage til Nordsjælland i deres benzinbil?
Den logik minder lidt for meget om Greta Thunbergs ’klimavenlige’ sejltur over Atlanterhavet: Intentionen er god nok, men eksekveringen mangler altså nogle mellemregninger.
Ugens nostalgi
Turen til Hornbæk byder på en håndfuld skøre og skæve oplevelser (Bonnie & Clyde, der bliver skudt i første scene, en energikrig mellem Poul Krebs og Frank Hvam, Fnugs småbelastende entourage), men intet rammer så hårdt i solar plexus som påmindelsen om, at Iben Hjejle engang var med i ’Klovn’.
Efter et par kiksede minutter på surfbrættet søger Frank og Casper ly for regnvejret under en parasol, hvorefter Casper bliver ramt af lidt spontan eksistentiel krise. For – og det her er Caspers egne ord – han ligner (og måske føler sig som) noget, der er smeltet i en ovn, og det samme kan ikke ligefrem siges om hverken Fnug eller hendes squad af frat-drenge.
Men Casper skal da have 12 pil op for indsatsen, da han aftenen før bravt annoncerede, at han »vil gå op og prøve det der spil [beer pong], de snakker om«.
Samtalen lander, som den både bør og må, på fanfavoritten Iben. Frank bliver lettere frustreret over, at Casper lader til at give lidt op på den ungdommelige Fnug, når nu han så ridderligt har forsvaret hende over for Mia og i stedet lader nostalgidrømmen om den ideelle ekskæreste tage overhånd.
Men den objektive observatør kan måske spotte et par ridser i lakken, når Caspers primære argument for Iben formuleres således: »Med Iben var det klare linjer. Der vidste man, man måtte ikke en skid«.
Hvorom alting er, så var det en skøn lille tur ned ad memory lane. For selvom Fnug har sine øjeblikke, så er jeg næppe den eneste, der savner Iben Hjejle.
Ugens dåd
»Stærk. Tålmodig. Årvågen. Lige kigger op, ’hvad faen foregår der her? Skal jeg rejse mig op og sige noget? Ej, det behøver jeg ikke«.
Det overrasker mig bestemt ikke, at Casper føler så stærk en forbindelse til Holger. Om det er berettiget, kan måske diskuteres. Underholdt er man dog, når duoen – forvist af Poul Krebs og efterladt af deres bedre halvdele – må ty til en druktur på Kronborg for at møde den famøse »årvågne« statue.
Aftenen går ikke helt som planlagt, da de meget hurtigt bliver låst inde i Holger Danskes grotte. I løbet af den næste uge, eller tre timer, hvis du spørger vagten, oplever det umage par nogle ting, der sætter deres liv lidt i perspektiv.
Frank fortryder sin opførsel over for Mia, Casper opdager endegyldigt, at Fnug er kvinden i hans liv, og begge finder ud af, at hvis de var deltagere i ’Running Wild’, ville de formentlig ikke vente på en opfordring fra Bear Grylls, før de begyndte at drikke deres egen urin.
Nå ja, og så formår (dyr)lægen Frank da også lige at diagnosticere Casper med diabetes 2. Så hvis man er lidt filosofisk anlagt, kan man næsten påstå, at både Frank og Casper vågnede lidt op til dåd under deres grotteeksil.
Ugens citat
Der er en god håndfuld nomineringer til ugens citat, og det ville nok fylde en artikel i sig selv, hvis jeg skulle gennemgå dem alle. Så lad os gøre det kort ved at inddele favoritterne i tre jeopardy-kategorier.
Ting man overhører i byen:
Fnugs brodude-ven: »Flasker! Flasker! Borde!« Ja, det er vel omtrent 50 procent af det, der bliver råbt en fredag aften i Gothersgade.
Frank: »Der skal være rom i, jeg er pirat nemlig!« Det her vil jeg sige fremover, hver gang der er nogen, der prøver at servere mig en cola, der er ren cola.
Casper: »Har du været sammen med hende?« Pierre: »Ja. Ja-ja«.
Ting man sjældent overhører i byen:
Casper: »Hun var klog, hun var sød, hun var stabil og gammel. Helt perfekt«.
Ting man overhører på Sunny Beach:
Casper: »Nu skal vi alle sammen ud og surfe? Altså, er du helt væk, du kan da regne ud, jeg ikke kan surfe!« Pierre: »C’est la vie!«
Ugens citat går uforbeholdent til hotelejeren Pierre. »C’est la vie« kommer nok ikke ligefrem til at indgå som et spritnyt opslag i urban dictionary, men skuespilleren (Peter Zandersen) leverer dette livsmotto med en helt perfekt balance af mangel på ironi (som var han den første i historien, der sagde det) og nonchalance, så man næsten får lyst til selv at kaste om sig med udtrykket.
Og hvis vi kunne få en spinoff, der dykkede ned i det tydeligvis betændte forhold, han har til Poul Krebs, så ville det gøre undertegnede ret lykkelig.
Ugens bundlinje
Sæson 9 har endnu ikke formået at overgå den forrygende fjerde episode, men jeg synes, at ’Mias fede ferie’ gør et solidt forsøg. Det er herligt at se Frank og Casper på tur, om end det efterhånden er mere reglen end undtagelsen, og at det lige præcis er Holger Danske (»En mandetype, der er lidt på vej ud«), der vækker deres interesse, er egentlig ret passende.
Derudover får vi også lov til at opleve Poul Krebs, der får sit livs måske mest akavede kram af en starstruck Bonnie/Mia, for ikke at tale om Fnug og hendes groupies, der ikke blot formår at gøre livet en anelse surt for Casper, men egentlig også sender ham ud i en (kortlivet) eksistentiel krise og længsel efter ekskæresten Iben.
Igen er der dog et par ting, der ikke sidder helt i skabet. De forskellige b- og c-plotlinjer forløses ikke helt til perfektion (piratbukserne bliver ikke rigtig brugt til noget, Mias manglende evne eller vilje til multitasking dukker kun op igen i en semisjov mid-credit-scene, og hele »Hornpik«-joken føles lidt halvbagt).
Pilen peger også stadig på den lave ende af pinlighedsskalaen. Det mest akavede er formentlig, når Frank og Casper drikker hinandens urin, hvorefter Frank faktisk redder Caspers liv ved at påpege, at han har gammelmandssukkersyge.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.