Sean Penn og Ben Stiller er at finde på listen over de 25 højtrangerede embedsmænd, forretnings- og ekspertfælleskaber samt kulturelle skikkelser, der er blevet bandlyst af det russiske udenrigsministerium fra at besøge Rusland.
Ifølge det russiske udenrigsministerium er listen baseret på et »princip om gensidighed« mellem de to lande.
»Den amerikanske myndigheds fjendtlige handlinger, som bliver ved med at følge en russofobisk retning, ødelægger gensidige bånd og eskalerer konfrontationen mellem Rusland og USA, vil blive med at blive afvist«, skriver de russiske myndigheder.
Der er ingen tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine har været en stor årsag til de igangværende stridigheder.
Tidligere på året rejste Sean Penn til Ukraine for at mødes med den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky og for at filme en dokumentar for Vice om krigen med Rusland.
Under sit visit udtalte Penn sig om den forfærdelige fejl Vladimir Putin har begået ikke bare for Ukraine, men for menneskeheden selv.
»Ukraine står allerforrest, når det kommer til at omfavne den demokratiske drøm. Hvis vi lader dem kæmpe alene, så vil vores amerikanske sjæle være fortabt« lyder hans udtalelse via Deadline.
Ben Stiller besøgte ukrainske flygtninge i Polen tilbage i juni, før han rejste til Kiev som repræsentant for FNs flygtningeorganisation samt for at møde præsident Zelensky.
»Jeg var virkelig rørt over det ukrainske folk og deres præsidents modstandsdygtighed«, sagde Stiller under sit ophold. »Især præsidentens utrolige evne til at træde til og tilbyde folket sit lederskab og hjælp for at komme igennem den her forfærdelige situation«.