Daniel Radcliffe kommenterer rygte om, at han er den næste Wolverine

Daniel Radcliffe kommenterer rygte om, at han er den næste Wolverine
Daniel Radcliffe. (Foto: Anthony Harvey/Getty Images)

Daniel Radcliffe som ny Wolverine?

Rygtet har floreret på internettet, hvor flere Radcliffe-fans ivrigt har udpeget ham som en oplagt arvtager til Hugh Jackman.

Men ifølge Radcliffe er der ingen hold i rygterne. Faktisk lader den forhenværende ‘Harry Potter’-stjerne til at styre i en bred bue udenom langvarige franchiseroller. Det fortæller han i et interview med GQ.

»Det er udelukkende et presseturné-rygte. Jeg siger noget, og så bliver jeg sommetider træt af at svare på den samme måde, og så siger jeg noget andet, og så starter det igen. Jeg burde bare aldrig åbne min mund«, siger Radcliffe og fortsætter:

»Sagen er, at jeg ikke har lyst til at blive låst fast i noget, som jeg ikke er sikker på, at jeg vil kunne elske i samme grad hele vejen igennem«.

Daniel Radcliffe promoverer i øjeblikket sin rolle som parodimusikeren ‘Weird Al’ Yankovic i filmen ‘Weird: The Al Yankovic Story’.

Filmen får premiere på fredag på den amerikanske platform Roku Channel. Det er endnu uvist, hvornår filmen får premiere herhjemme.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af