‘Friends’-stjernen Jennifer Aniston udtalte sig om udviklingen i comedy og sagde blandt andet, at der er en ny generation, der bliver stødt af den populære 90’er-sitcom ‘Friends’.
Det skriver The Associated Foreign Press ifølge Yahoo!.
»Comedy har udviklet sig. Film har udviklet sig«, fortalte hun til det franske medie i forbindelse med den kommende Netflix-film ‘Murder Mystery 2’ med Adam Sandler, der delvist foregår i Paris.
»Nu om dage er det lidt svært, for man skal være meget forsigtig, hvilket gør det meget svært for komikere, fordi det smukke ved comedy er, at vi gør grin med os selv, gør grin med livet«, fortæller den 54-årige skuespiller og uddybede, hvilken frihed man havde i gamle dage:
»Du kunne lave sjov med en fordomsfuld person og grine af det – det var vildt sjovt. Og det handlede om at uddanne folk i, hvor latterlige folk var. Og nu har vi ikke lov til at gøre det«, fortalte hun.
Den forandring har ifølge Aniston også ændret på, hvordan folk ser på ‘Friends’ i dag, hvor serien i stigende grad bliver kritiseret for manglende diversitet:
»Der er en hel generation of folk, børn, der nu går tilbage til episoder af ‘Friends’ og finder dem stødende«, sagde hun og fortsatte:
»Der var ting, der aldrig var meningen og andre… hvor vi skulle have tænkt os bedre om. Men jeg tror ikke, der var den sensitivitet, der er nu«.