Spot Festival afslører årets spilleplan – tæt på 200 koncerter i alt

Spot Festival afslører årets spilleplan – tæt på 200 koncerter i alt
Julie Pavon i Volume Village. (Foto: Daniel Reumert/Soundvenue)

Spot Festival har de seneste måneder offentliggjort den ene musikpakke efter den anden, men indtil nu har det været umuligt at sige, hvornår de forskellige artister kunne opleves på scenen.

Nu har Spot endelig afsløret spilleplanen for de to festivaldage, som finder sted i Aarhus om blot to uger fra den 5.-6. maj.

Med næsten 200 koncerter på årets program har der været nok at fordele. Og så sent som i dag blev listen blev faktisk endnu længere, da festivalen ved middagstid kunne annoncere 11 nye kunstnere.

Dagens annonceringer tæller blandt andre hiphopduoen Fraads, som vender tilbage til festivalen efter deres exceptionelle koncert i 2019.

Derudover kunne Spot Festival også offentliggøre Dayyani, der for nylig udgav den stærke ep ‘Pretty In Defense’, samt Julie Pavon, hvis liveshows har ry for at være decideret uforglemmelige.

Til årets udgave af festivalen kan du desuden høre Barselona spille deres kommende album for første gang. Koncerten finder sted natten til søndag i Volume Village som en del af Soundvenue LIVE.

Se årets spilleplan HER.

Dagens annonceringer:
Fraads
Dayyani
Julie Pavon
Pil
Nøx
Fouli
Marius Ziska
Sylfide
Svea
Olivver
Flaskedreng

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af