Hør Barselona spille deres kommende album for første gang til Soundvenue LIVE på Spot Festival

Hør Barselona spille deres kommende album for første gang til Soundvenue LIVE på Spot Festival
Barselona. (Foto: MODERN-DAY architect)

»Vi er gået mere til grænsen med de nye sange«.

Sådan lød det fra Barselona tidligere i år, da Soundvenue interviewede dem i forbindelse med udgivelsen af ‘Lyden af livet’, der var deres første single i over to år. En evighed for det ellers produktive band.

Hvad mon de har gået og bikset med i al den tid? Det kan du nu få et indtryk af til Soundvenue LIVE i Aarhus, hvor Barselona spiller deres kommende album for første gang.

Det kommer til at foregå fra klokken 23.59 den 6. maj på spillestedet Volume Village som del af Spot Festival.

Det bliver altså en nattekoncert, og efter showet er der efterfest med dj’s ind i nattetimerne – inklusive dj-set af Barselona selv.

Der er kun adgang med Spot-armbånd, og kapaciteten er begrænset, så vi anbefaler, at du kommer tidligt. Inden dørerne åbnes, kigger Kingtommi forbi i sin bil og spiller eksempler på sin følsomme r’n’b/artpop.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Barselonas kommende album bliver deres første siden september 2020, hvor de udgav det alvorstunge ‘1 dag er vi 1 minde’.

Barselona har indtil videre sluppet singlerne ’Lyden af livet’ og ’Real Love’ fra den kommende udgivelse. Nu har du muligheden for at høre de sange live – samt få en forsmag på, hvad der ellers er i vente.

Soundvenue LIVE: Barselona albumteaser + efterfest
Lørdag den 6. maj, kl. 23.59 – 03.00
Volume
Village
Tilmeld dig på Facebook HER

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af