Det er ikke mange måneder siden, at Lil Uzi Vert udgav det længe ventede ‘Pink Tape’, hvor de gav et hyperaktivt, hektisk bud på, hvordan fremtidens popmusik kan komme til at lyde.
Men rapperen er allerede i gang med at gøre klar til sin næste udgivelse.
På Instagram har Uzi nemlig netop uploadet coveret til sit næste album, ‘Barter 16’, som den produktive musiker lover lander »snart«.
I opslaget skriver Uzi også tillykke til Young Thug – og det er der en grund til.
Både albumtitlen og coveret er nemlig hyldester til dennes ‘Barter 6’-album fra 2015. På Young Thugs ‘Barter 6’-cover stod rapperen helt nøgen, og det gør Lil Uzi Vert også på ‘Barter 16’-coveret.
Young Thugs oprindelige ‘Barter 6’-album var i øvrigt i sin tur en reference til Lil Waynes ‘Tha Carter’-albumserie. Så Uzis album er så at sige et remake af et remake.