TRACK. »Oh, you thought I really lost my touch?« spørger Lil Uzi Vert retorisk på ’Say It Was’. De ved det godt selv.
De seneste år har rapperen givet fansene alt muligt grund til at tro, at storhedstiden var forbi. Fra det ikke uinteressante, men mildest talt overlæssede ’Pink Tape’ til forrige års forglemmelige ’Eternal Atake 2’, en ingenlunde værdig opfølger til hovedværket fra 2020.
Med surprise-ep’en ’Maverick ”Almost Forever”’ er de tilbage i storform. En ep, der ganske vist ikke bryder ny grund for en af 2010’ernes mest stilskabende SoundCloud-rappere, men som til gengæld heller ikke byder på hverken malplacerede metal-features eller ubegribelige covers af samme.
Og som vigtigst af alt understreger, at Uzi stadig har den.
’Maverick ”Almost Forever”’ er pakket med den slags metakommenterer til de seneste års fusere. »They thought I was done«, lyder det andetsteds på ’Say It Was’, mens Lil Uzi Vert på ’Poured’ kommer skeptikerne i forkøbet: »How the fuck did you get your flow back?«.
Hele ep’en er et lyt værd, men netop ’Poured’ står ud med sin herligt uforudsigelige struktur og Uzis vrælende levering, der med imponerende præcision kanaliserer mixtape-dagenes maniske energi.
For ikke at tale om den sci-fi-agtige produktion af ZeeGoinXrazy, der også havde en finger med i spillet på ’Pink Tape’, og som udøver mirakler på tværs af de i alt otte sange (inklusive bonustracket ’London’ fuldendt med britisk accent), der udgør rapperens bedste større udgivelse i et halvt årti.
»Oh my god, I’m going hard!« udbryder Uzi igen og igen i klimakset af ’Poured’. Måske selv en smule overrasket?
Til dig, der kan lide: ‘Eternal Atake’, men ikke toeren. SoundCloud-rap, som det lød i 2010’erne. Musikere med selvindsigt.