KOMMENTAR. Mikrodramaet er kommet til Danmark.
Det nye serieformat – med ultrakorte højformatsafsnit skabt til mobilen – er braget igennem i Asien og til dels USA, og nu har en entreprenant dansk instruktør (Lina Csillag) og producer (Michael Gynther) taget sagen i egen hånd og lavet det første danske eksemplar uden om de etablerede kanaler og streamere for ingen penge og på rekordtid.
Serien hedder ’Alt for god’ og har Rasmus Botoft, Kristian Halken, Rasmus Borg Olesen og Tine Maria på rollelisten, og de to første afsnit kan nu ses på Instagram og TikTok. Små fire minutter i alt.
Og hvordan vurderer man så dette mikroskopiske drama? På linje med TV 2’s ligeledes aktuelle dramaserie ’Rivalerne’ og det kommende DR-flagskib ’Høst’? Det vil næppe være fair. Mikrodramaer er skabt med et meget specifikt anvendelsesformål, nemlig at slå tiden ihjel i de korte pauser, hvor man ellers doomscroller eller tjekker vejrudsigten. Man anmelder heller ikke YouTube Shorts, som var det en kunstudstilling på SMK.
Den sortsynede udlægning af mikrodramatendensen er vores alles manglende evne til at koncentrere os om noget, der varer længere end at sluge et pizzaslice fra 7Eleven. Den mere positive er, at det er spændende, når serieformatet udvikler sig – som med de webserier, der for et årti siden skabte nye legepladser for driftige talenter fra Issa Rae i USA til Jesper & Julie herhjemme.
Selv gik jeg til det første danske mikrodrama med den optimistiske hat på, og jeg gjorde således det, der føltes mest rigtigt: Jeg så første afsnit af ’Alt for god’, mens jeg var på lokum. Ikke at jeg som sådan havde timet de to oplevelser, det skete bare af sig selv, som den slags nu gør.
Kæmpe cliffhanger
Det gode nyhed er, at det ikke var noget lort.
En bodegagrå Rasmus Botoft kommer stormende ind på en bar og anklager den hyggelige bartender Victor (Kristian Halken) for at have knaldet hans kone. Det tager venlige Victor med ophøjet ro, og det viser sig da også, at det var William, der var homewreckeren. Det er derfor, I skal lære at læse, kids, hashtag pisa-undersøgelse.
Andetsteds på beværtningen bliver sælgertypen Oscar tvunget til at bælle fadøl af sine bøvede kollegaer, som var han 15 år på Roskilde. Sejlende stiv prøver han at tage Lars’ næse – joke! – kun for at erfare, at vennerne er smuttet bag hans ryg. Victor spørger, om han kan hjælpe med noget, før Oscar ytrer replikken, der afføder afsnittets titel: »Hjælp er whack«.
Det gled lige ned. Og det gjorde andet afsnit også, som jeg indtog på min cykel, mens jeg ventede på min forsinkede kæreste i Fælledparken. For nu lige at slå det fast: Jeg stod stille på cyklen, for som man siger: Don’t microdrama and drive.
I afsnit 2 møder vi slipsedyret Oscar i fuld sælgeraktion, før han ankommer til baren kun for at finde ud af, at hans såkaldte venner allerede er smuttet. Her tilbyder den rare bartender at hente Grove Churchill, hvorefter episoden slutter. Kæmpe cliffhanger!
Nyt ansigt vækker interessen
Du kunne have set afsnittene på nogenlunde den tid, det tog at læse denne opsummering, men jeg kan tease med, at Oscar vist senere bliver Victors medbartender og ego-coach.
Alt for god synes jeg ikke, ’Alt for god’ er indtil videre. Den emmer lidt af skoleproduktion begunstiget af whack hjælp fra fine skuespillere. Man mærker det lille budget og den hurtige produktionstid.
Men helt skidt er det så heller ikke holdt op mod seerens tidsinvestering. Rasmus Botoft er bestilt til at være sjov, og det er han jo, Kristian Halken er overbærende, så det næsten bliver lidt akavet anstrengende, mens jeg er spændt på at det nye navn Rasmus Borg Hansen folde sig mere ud som Oscar. Han har min flygtige interesse.
Klipningen er tjep, der er tænkt over at skabe øjeblikkelige hooks, og serien arbejder effektivt i tætte nærbilleder designet til den lille skærm. Men samtidig er realiteten, at konkurrencen jo stadig er alt muligt andet indhold, fra YouTube-kanaler og TikTok-reels til dyre Netflix-produktioner, som i forvejen også konsumeres på mobilen i de små pauser, og her synes jeg måske ikke, ’Alt for god’ skiller sig rigtigt markant nok ud.
Jeg kan også undre mig en smule over, hvem målgruppen for serien er. Måske er det bare alle, der har mobilen med, mens de skider.
Fire minutter er lovlig sparsomt til at vurdere, om der gemmer sig et mere end mikroskopisk publikum her, men jeg vil nok se det, før jeg tror det.
Indtil videre dog respekt og hurra for det friske initiativ og forsøget, som nøjagtigt var fire minutter af min dyrebare tid værd.
’Alt for god’ kan ses på sociale medier under navnet Nordic Micro Drama.