Lige inden 2025 blev til 2026, landede komedie-detektivserien ‘The Lowdown’ med Ethan Hawke i en blændende hovedrolle.
Den strøg ind som nummer to på vores liste over 2025’s bedste serier – kun overgået af ‘Adolescence’.
Nu er der heldigvis snart nyt fra Tulsas »thruthstorian« Lee Raybon, som igen kommer på sporet af en mystisk mordhændelse og en sammensværgelse i politiet.
Det får vi en forsmag på i første trailer til den nye sæson.
Denne gang får Lee desuden selskab af sin »daddy«, der bliver spillet af ingen mindre end Tommy Lee Jones. Desuden slutter Betty Gilpin, der for nylig kunne ses i ‘Widow’s Bay’, sig til castet.
‘The Lowdown’ er skabt af Sterlin Harjo, som tidligere stod bag den kritikerroste ‘Reservation Dogs’.
I USA lander den nye sæson 14. oktober, men den danske premieredato på Disney+ er ikke bekræftet endnu.
