Bliv bevæget af traileren til den dybt personlige danske debut ‘Min evige sommer’

Bliv bevæget af traileren til den dybt personlige danske debut ‘Min evige sommer’
'Min evige sommer'. (Foto: Jan Bastian Muñoz Marthinsen)

Sylvia Le Fanu debuterer til januar med en dybt personlig film.

Den er nemlig inspireret af hendes egne oplevelser i fortællingen om 15-årige Fanny, som tilbringer en sidste sommer i sommerhuset med sin far og syge mor, hvor de forsøger at bevæge sig omkring hinanden med lethed, men livets største spørgsmål trænger sig på.

Traileren er nu ude og giver et lille indtryk af en film, som jeg godt kan love vil få tårerne til at presse sig på:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I hovedrollen som Fanny ses Kaya Toft Loholt, der slog eftertrykkeligt igennem med hovedrollen i ‘En helt almindelig familie’, som indbragte hende en Bodil som blot 13-årig.

Over for hende spiller Maria Rossing den syge mor, mens svenske Anders Mossling – der i dansk kontekst tidligere har kunnet ses i blandt andet ‘Riget: Exodus’ og ‘Valdes jul’ – er faren.

Sylvia Le Fanu er født i England, men vokset op i Danmark, hvor hendes far i mange år arbejdede på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Hun er uddannet fra den norske filmskole og har tidligere lavet kortfilmen ‘Abu Adnan’, der vandt fire priser ved Ekko Shortlist i 2017.

‘Min evige sommer’ fik premiere på filmfestivalen i San Sebastian, hvor den fik flotte ord med på vejen i flere internationale anmeldelser.

Filmen får biografpremiere 30. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af