Se Ralph Macchio og Jackie Chan slå pjalterne sammen i traileren til ’Karate Kid: Legends’

Se Ralph Macchio og Jackie Chan slå pjalterne sammen i traileren til ’Karate Kid: Legends’
Jackie Chan, Ben Wang og Ralph Macchio i 'Karate Kid: Legends'. (Foto: SF Studios)

Jackie Chans læremester fra ’The Karate Kid’ fra 2010 indgår en alliance med den originale ’Karate Kid’ Ralph Macchio i den kommende actionfilm ’Karate Kid: Legends’.

I den nye film introduceres man til unge Li Fong (Ben Wang), som tvinges til at forlade hjembyen Beijing og flytte til New York. Han stiller op til en karate-konkurrence, da en ven har brug for hans hjælp, og her må hans lærer Mr. Han (Chan) bede om assistance fra Daniel LaRusso (Macchio).

Den første trailer ser man alle tre hovedroller sparke røv og desuden forklarer Han til Daniel, at »Li betyder for mig, hvad du betød for sensei Miyagi«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Karate Kid: Legends’ er instrueret af Jonathan Entwistle, som har instrueret Netflix-serierne ’The End of the Fucking World’ og ’I Am Not Okay with This’, mens manuskriptet er skrevet af Rob Lieber.

Ben Wangs skuespilkarriere er spæd, men han spillede sidste år hovedrollen i serien ‘American Born Chinese’ og en birolle i den nye version af ’Mean Girls’.

Macchio har også gestaltet LaRusso over seks sæsoner i Netflix’ populære serie ’Cobra Kai’, hvor han har spillet over for William Zabka, ligesom han gjorde i filmene fra 80’erne. Kung fu-legenden Jackie Chans seneste engelsksprogede præstation var i sidste års ’Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem’, hvor han lagde stemme til skildpaddernes læremester Splinter.

’Karate Kid: Legends’ fårdansk biografpremiere 29. maj 2025.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af