‘American Born Chinese’: Originalt actioneventyr møder autentisk coming of age i en sprød Peking-and af en serie
Vi står midt i en renæssance af asiatisk-amerikansk repræsentation på det store lærred med højdepunkter som ’Beef’, ’Everything Everywhere All At Once’, ’Ms. Marvel’ og ’Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’.
Det første globale fænomen i bølgen var velsagtens ’Crazy Rich Asians’ fra 2018. Men før Constance Wu og Henry Golding fik hele verden til at forelske sig i Singapore som den ultimative bryllupsdestination og før sociale mediekampagner som #OscarsSoWhite, satte Gene Luen Yang seismiske rystelser i de kulturelle kontinentalplader med sin grafiske novelleserie ’American Born Chinese’ i 2008.
I dette fantasy-eventyr har den kinesiske mytologihelt, abekongen Sun Wukong, fået sønnen Wei-Chen. Wei-Chen får en drømmeprofeti: For at redde Himmeriget skal han tage sin fars magiske jernstav, Jingu Bang, og rejse fra det guddommelige rige til Jorden, hvor et menneske, hovedkarakteren Jim Wang, vil guide ham til at finde den fjerde hellige skrift, sutraen. Kun med sutraen kan han afværge de onde kræfter, der truer magtbalancen i Himmeriget.
Historien var en ny og original måde at skildre andengenerationsmigranter, hvor Jins kampe og udfordringer med at navigere imellem to verdener er som en magisk allegori over den bogstavelige kamp, der udleves af asiatisk-amerikanere. Bogen blev en prisvindende New York Times-bestseller, som cementerede efterspørgslen efter asiatisk-amerikanske perspektiver og narrativer.
Nu har Kelvin Yus forvandlet historien til serien ’American Born Chinese’, der kan ses på Disney+.
Første gang vi møder vores hovedkarakter Jim Wang (Ben Wang), kæmper han for at finde fodfæste, mens han prøver at assimilere hele sit liv, så det passer ind i skolens hovedsageligt hvide, jetskidyrkende og ærkeamerikanske ‘Soccer Team’ i gymnasiets sociale epicenter.
En tilværelse, der ellers står i skærende kontrast til Jins placering i periferien af det sociale hierarki som et kinesisk-amerikansk, manga-læsende medlem af Cosplay-klubben.
Det er et svært kulturelt tigerspring, som Jin prøver at gennemføre, alt imens den nye udvekslingsstudent Wei-Chen (Jimmy Liu) trækker ham ind i en guddommelig magtkamp mellem Abekongen (Daniel Wu) og onde kræfter, der prøver at vælte jadekejseren og overtage Himmeriget.
Sideløbende med Jins kamp for popularitet, position og himmerigets frelse følger vi hans forældre Christine Wang (Yann Yann Yeo) og Simon Wang (Chin Ha), der har deres egen kamp for at opnå den amerikanske drøm. En drøm, som de satsede alt på at forfølge i hvedebrødsdagene af deres ægteskab ved at emigrere til USA.
Men nu er ungdommens urokkelige selvtillid og handlelyst erstattet af midtlivskrise og stagnerende usikkerhed, som slider på ægteskabet og forholdet til deres søn. Simon sidder fastlåst i en kviksandlignende position på sit arbejde som software-ingeniør, hvor han kæmper for en forfremmelse, som har forbigået ham i 10 år.
Christines fængsel er i hjemmet, hvor hun som hjemmegående mor er fanget i repetitive hverdagsrutiner og veninder i en ukristeligt kedelig kirkeklub, der efterlader hende uforløst og frustreret.
I midten af de to kolliderende verdener står deres søn Jin og prøver at absorbere forældrenes sammenstød og de emotionelle udbrud, når følelserne overvælder hverdagens høflige floskler omkring samtalekøkkenet.
Det giver mange højdepunkter, fyldt til bristepunktet med kompleksitet og autenticitet, der giver associationer til ’Everything Everywhere All At Once’, hvis Oscar-vindende skuespillere Michelle Yeoh og Ke Huy Quan da også medvirker i serien.
Der er mange faldgruber i liveaction-adaptioner af asiatiske tegneserieuniverser. Det klassiske er, at man gentrificerer fortællingerne i et forsøg på at gøre dem mere spiselige for den vestlige, hvide seer, som man gjorde i film som ’Ghost In a Shell’, ’The Last Airbender’ og ’Dragonball Evolution’.
Men serieskaber Kelvin Yu har sammen med flere af seriens asiatisk-amerikanske instruktører købt fuldt ind på autenticitet og inddraget dele af deres egen opvækst i serien. Det kan mærkes i dens rigdom på små detaljer: Fra plastikomslaget på fjernbetjeningen, hønsefodsuppen på middagsbordet og Dragon Ball-mangaen på bogreolen i Jins barndomsværelse til de hvide personer, der aldrig kan sige ens navn rigtigt.
Også soundtracket er med nogle af de største kinesiske ballader sin helt egen medfortællende karakter. Alt sammen hædrer det den unikke kinesisk-amerikanske kulturarv.
Serieskaberne tager ejerskab over deres egne fortællinger og navigerer den vej igennem ’American Born Chinese’ uden at forfalde til laveste fællesnævner. Resultatet bliver en historie spækket med autentiske karakterer, der med emotionel tyngde og motivation driver historien frem.
Godt hjulpet af den lette og humoristiske kant, som Kelvin Yu mestrer fra sine mange år som producer og manuskriptforfatter på animationskomedieserien ’Bob’s Burgers’.
’American Born Chinese’ springer i øjnene som en sprød Peking-and til en kalorietung og udpint Dalle Valle-buffet.
Kort sagt:
Med sit afsæt i kinesisk mytologi og originale perspektiver på migrantoplevelsen i USA vender ’American Born Chinese’ coming of age-genren på hovedet med et medrivende komisk actioneventyr båret af komplekse asiatisk-amerikanske karakter, som vi sjældent får lov at opleve dem. Den tåler sammenligning med serier som ’Master of None’ og ’Atlanta’.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.