Ikonisk dansk spillested reddet efter lang nedlukning

Ikonisk dansk spillested reddet efter lang nedlukning
Green Day er et af de bands, der i årenes løb har gæstet spillestedet i Aalborg. (Foto: Alice Baxley)

Sidste år tvang en støjklage 1000Fryd i Aalborg til at lukke ned, men nu er det ikoniske spillested reddet.

Det skriver 1000Fryd på Instagram, hvor de også kan fortælle, at det er lykkedes dem at indsamlet mere end to og en halv million kroner gennem blandt andet fonde og private donationer.

»Vi er reddet! Tak, allesammen, vi elsker jer!«, skriver spillestedet i Instagram-opslaget og fortsætter:

»Det er fuldstændig skørt, hvordan alle er trådt til. Vi er så taknemmelige, og vi sender kærlighed til alle, der har været en del af det her«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det var en klage fra en nabo, der i sin tid satte en stopper for livemusikken, og det indsamlede beløb skal nu bruges på en større ombygning af lokalerne på Kattesundet 10 for at mindske støjen.

1000Fryd har været lukket ned siden november, men til februar kan spillestedet igen slå dørene op til koncerter med blandt andre Syl, Figurines, Alkymist og amerikanske Love Letter.

I årenes løb har spillestedet også huset navne som The Flaming Lips, Mø og ikke mindst Green Day, der indtog Café 1000Fryd tilbage i 1991.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af