Mads Mikkelsen er John Lennon (!) i første trailer til Anders Thomas Jensens ‘Den sidste viking’

Mads Mikkelsen er John Lennon (!) i første trailer til Anders Thomas Jensens ‘Den sidste viking’
'Den sidste viking'. (Foto: Rolf Konow)

Om under to måneder rammer en af årets mest ventede danske film: Anders Thomas Jensens ‘Den sidste viking’ med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Laas.

Og op til verdenspremieren på Venedig-festivalen i september på den nye film fra manden bag ‘Blinkende lygter’, ‘De grønne slagtere, ‘Adams æbler’ og senest ‘Retfærdighedens ryttere’ er første trailer lanceret, der giver et særdeles veloplagt indblik i, hvilket plot af skæve karakterer, kulsort humor og afstumpet vold han har drømt op denne gang:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lie Kaas spiller Anker, der ryger i spjældet for et røveri. Forinden bad han sin bror Manfred (Mads Mikkelsen) gemme pengene, så da Anker løslades 15 år efter, har han kun én ting for øje.

Men Manfred vil ikke fortælle, hvor gevinsten er. Eller også kan han ikke huske det. Og i øvrigt hedder han ikke længere Manfred, men John. John W. Lennon. For folk kan faktisk rigtigt godt lide ham, når han er John.

De to brødre sendes ud på et eventyr mod deres forældres gamle hytte i skoven – og undervejs bliver et Beatles-band bestående af galninge, en voldsparat forbryder og Søren Malling og Sofie Gråbøls ulige ægtepar også en del af ligningen.

‘Den sidste viking’ har dansk premiere 9. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af