Det er ikke mere end halvanden uge siden, at ’Superman’-instruktør James Gunn delte et unikt klip fra en debat på filmens set mellem ham selv og hovedrolleindehaver David Corenswet.
Nu kan fans glæde sig over endnu mere ekstramateriale til ’Superman’, for optagelser fra netop Corenswets audition er begyndt at gå viralt.
I det tre minutter lange klip ser man David Corenswet, iført det klassiske Clark Kent-kostume, spille en scene, hvor han bliver interviewet af sin kone (og journalist-kollega) Lois Lane. Passende nok er det ingen andre end Corenswets virkelige kone Julia Warner, som læser Lanes linjer – og det er med til at give klippet en morsom dobbelteffekt.
Se videoen her:
David Corenswet’s audition tape for Superman has been released. pic.twitter.com/9vah9riuRi
— DiscussingFilm (@DiscussingFilm) August 23, 2025
James Gunn udtalte tidligere på sommeren i et interview med GQ, at han med det samme var overbevist af Corenswets audition: »Han var fra helt fra begyndelsen ’ham man skulle toppe’«. Filmen har da også været en bragende succes og er i USA blevet den Superman-film, der har tjent mest ind i sin første måned siden premieren.
Gunn er allerede aktuel igen med anden sæson af sin ’Peacemaker’-serie, mens Corenswets eneste bekræftede fremtidige rolle er som den tidligere NFL-spiller John Tuggle i filmen ’Mr. Irrelevant’. Premieredatoen for denne kendes ikke endnu.
