Opdateret: Siden udgivelsen af denne artikel har både Dua Lipa og management-bureauet WME benægtet Daily Mails udlægning af begivenhederne. WME udtaler, at Levy ikke har haft noget med Dua Lipas daglige forretning at gøre siden 2019, og at han i år formelt trak sig.
Mens det er korrekt, at Lipa støtter Palæstina, og at Levy advokerede for at fjerne Kneecap fra Glastonbury-plakaten, havde Daily Mail ikke ret i årsagerne til, at Levy ikke længere arbejder for Dua Lipa.
Dua Lipa har på sin Instagram-story skrevet, at »ikke alene var historien fuldkommen falsk, men Daily Mails sprogbrug var også overlagt inflammatorisk«. Dua Lipa henviser sandsynligvis til, hvordan artiklen flere gange understregede, at David Levy er jødisk. Det er anden gang denne uge, at Daily Mail er blevet taget i at dele usande musikhistorier.
Dua Lipa har ifølge Daily Mail fyret sin agent, David Levy, efter det viste sig, at han havde underskrevet et brev, der opfordrede den engelske festival Glastonbury til at bandlyse rapgruppen Kneecap.
Dette brev blev lækket på X tilbage i juni, hvor det kom frem, at Levy var den allerførste til at skrive under på brevet, der blev sendt til Glastonburys medstifter Michael Eavis.
En kilde fra musikbranchen fortalte til Daily Mail søndag: »Dua sørgede gennem sine folk for, at David Levy ikke skulle arbejde på hendes musik længere. Hun er meget udtalt pro-Palæstina, og det stemmer ikke overens med David«.
»Hun anser ham som en tilhænger af Israels krig i Gaza og af palæstinensernes forfærdelige behandling, og det blev gjort ganske tydeligt gennem brevet, han underskrev og sendte til Michael Eavis«, udtaler kilden yderligere.
Kneecap var meget i vælten i løbet af den forgangne sommer grundet deres politiske ytringer, herunder deres utvetydige støtte til Palæstina, og midt under denne tumult blev det ene medlem, Mo Chara, tilmed sigtet for terrorsympati, hvortil han blev løsladt mod kaution.
1. Here is the first signatory of the secret email to try and cancel @KNEECAPCEOL at @glastonbury
Meet David Levy a genocide supporter who is Partner at Endeavor and senior member of the WME Music team.
WME Post on X @WME and on Insta at https://t.co/Z1Yt9ev2pY. His email is… pic.twitter.com/Dg5p7ugEPt
— David Miller (@Tracking_Power) June 9, 2025
