Efter mange slidsomme år som en af indiemusikkens allerstørste (og mest banebrydende) stjerner trækker Bon Ivers Justin Vernon guitarkablet.
Det er i hvert fald præmissen i en ny musikvideo for sangen ‘Day One’, et samarbejde med Dijon og Flock of Dimes, der er at finde på albummet ‘Sable, Fable’ fra tidligere i år.
I musikvideoen annoncerer Vernon sin længe ventede pension, hvorefter en lang række af karakterer – mænd og kvinder, børn og gamle – går til audition i håb om at overtage hans plads.
Til audition kommer blandt andre indiekollegaen St. Vincent, Cristin Milioti samt stjerneskuespilleren Jacob Elordi.
Hvem der i sidste ende overtager Vernons plads tydeliggøres ikke i musikvideoen. Indiefans vil muligvis argumentere for, at St. Vincent i højere grad har de rette kvalifikationer og cv’et til at understøtte dem, men det er nu alligevel svært at modstå Elordi med kunstigt skæg.
Bedøm selv herunder.
