Nygifte Carly Rae Jepsen skal være mor

Nygifte Carly Rae Jepsen skal være mor
Carly Rae Jepsen. (Foto: PR)

For præcis en måned siden blev popstjernen Carly Rae Jepsen gift med musikproducer Cole M.G.N. Det afslørede parret i slutningen af sidste måned med en omfattende billedserie fra brylluppet i New York City.

Nu kan brudeparret oven i hatten afsløre, at de venter deres første barn, skriver Entertainment Weekly.

I et Instagram-opslag har Carly Rae Jepsen således delt billeder af hende og ægtemanden, der holder om hendes gravide mave. »Oh hi baby«, skriver hun i caption.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Parret mødte hinanden under en sangskrivningssession og begyndte officielt at date i 2022, inden de sidste år blev forlovet.

Herfra fortsatte også det musikalske samarbejde. Cole M.G.N. agerede nemlig producer på Carly Rae Jepsens seneste album, ‘The Loveliest Time’ fra 2023.

Jepsen var tidligere i år aktuel med en 10-års jubilæumsudgave af albumklassikeren ‘Emotion’, som indeholdt fire nye sange.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af