’Cover-Up’: Oscar-vinders medrivende Netflix-dokumentar kunne ikke være mere aktuel
DOKUMENTAR. Den Oscar-vindende dokumentarist Laura Poitras har altid lavet film til tiden.
Hun har været omkring krigene i Irak og Afghanistan, i Oscar-vinderen ’Citizenfour’ var hun sensationelt med Edward Snowden i dagene, hvor han lækkede NSA’s globale overvågningsprogram, og hun fulgte op med et portræt af den kontroversielle WikiLeaks-grundlægger Julian Assange.
Senest var hun aktuel med Guldløve-vinderen ’All the Beauty and the Bloodshed’ om fotograf og aktivist Nan Goldins kamp mod den big pharma-industri, der medvirkede til Goldins afhængighed af opioider.
Poitras er særligt fascineret af de aktivistiske ildsjæle, der tør sige fra over for det korrumperede amerikanske statsapparat, som har fingrene dybt nede i nogle af verdens største uhyrligheder.
Med den Netflix-aktuelle ’Cover-Up’ har hun i samarbejde med medinstruktør Mark Obenhaus fanget sin hvide hval: Den legendariske undersøgende journalist Seymour Hersh, der har stået bag nogle af de mest opsigtsvækkende afsløringer i nyere amerikansk journalistik, og som Poitras har forsøgt at få til at stille op til en dokumentar siden 2005.
Filmen præsenterer en medrivende, kronologisk gennemgang af nogle af Hershs mest markante afsløringer, som man mærker har været tydelige forbilleder for Poitras og Obenhaus.
Den starter med hans Pulitzer-vindende afdækning af My Lai-massakren under Vietnam-krigen, hvor amerikanske soldater dræbte hundredvis af civile vietnamesere, fordi den øverstbefalende general havde brug for høje dødstal til at legitimere krigens fremgang.
Vi følger opklaringsarbejdet i minutiøse detaljer, hvor Hersh gennem godt detektivarbejde får nys om historien, bider sig fast og opsøger kilder for egen regning som freelancejournalist, indtil bevisbyrden til sidst er ubestridelig.
Han nægtede at følge tidens journalistiske spilleregler, hvor hans kollegaer typisk agerede mikrofonholdere for de officielle budskaber, der blev præsenteret på pressekonferencer i Det Hvide Hus. I stedet insisterede han på selv at opsøge kilder, som kunne fortælle alle de skjulte historier, der gemte sig i magtens korridorer – og som flere gange bragte Hersh på kollisionskurs med hans redaktører, der selv var indsyltede i magtens sfære og frygtede repressalier for magtkritikken.
My Lai-afsløringerne skabte hans karriere og åbnede dørene til New York Times’ kontorer, hvorfra Hersh medvirkede til afsløringerne af Watergate-skandalen synkront med ’All the President’s Men’-ikonerne Bob Woodward og Carl Bernstein fra Washington Post.
Richard Nixon hadede Hersh for et godt ord, som vi hører i en arkivoptagelse mellem Nixon og hans sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister Henry Kissinger, der også kommer under Hershs lup, når han afslører CIA’s ulovlige overvågnings- og snigmordsaktiviteter og Kissingers bombninger i Cambodia.
’Cover-Up’ er klart bedst, når den i detaljerigdom kortlægger Hershs opklaringsarbejde. Poitras og Obenhaus har fået adgang til hans omfattende arkiv og desuden gravet filmoptagelser fra perioden frem, hvilket gør tidsbilledet levende.
Det kunne man sagtens have ønsket sig mere af, for den skøjter lidt for let hen over nogle af de redaktionelle spændinger, der truer med at undergrave den undersøgende journalistiks uafhængighed, og filmens afstikkere til Hershs barndom og privatliv, der skal motivere hans søgen efter retfærdighed, er mindre velfungerende.
I takt med at oprulningen af Hershs bedrifter skrider frem – helt op til hans dækningen af torturfængslet Abu Ghraib under Irak-krigen og hans aktuelle afdækning af folkedrab i Gaza – bliver man sig smerteligt bevidst om, både hvor lidt og hvor meget der egentlig har ændret sig siden Hershs guldalder i 1970’erne.
Filmen tegner et tydeligt billede af det amerikanske statsapparat som en imperialistisk magt, der ikke skyr nogen midler for at opnå sine mål. Historien gentager sig med allerstørste tydelighed i disse dage, men alligevel føles Hersh som person som en omvandrende anakronisme: Hans kontor flyder over med et hav af fyldte ringbind, og han skriver stadig sine noter i hånden, selvom han publicerer på Substack.
Mest af alt stiller man dog spørgsmål ved, om Hershs afsløringer ville have haft samme gennemslagskraft i dag, hvor det regelbaserede samfund er kollapset. Nu foregår det amerikanske skyggespil i det åbne, og når sandheden kommer frem, har den tilsyneladende ingen konsekvenser.
Poitras og Obenhaus’ tydelige ærinde er at minde os om, hvor vigtige korsriddere som Hersh er for at holde det lyssky statsapparat i skak. Derfor har de også svært ved at indfange de kompleksiteter, der gemmer sig i Hershs person – tydeligt illustreret ved hans modvillige medvirken i filmen.
Han vil gerne styre, hvordan historien om hans virke fortælles, og han er ikke meget for at diskutere sine journalistiske metoder, hvor han nogle gange bruger enkeltstående kilder som grundlag for store historier – for eksempel da han bragte en artikel på sin Substack om amerikansk involvering i sabotagen af Nord Stream-gasledningerne i Østersøen.
Han springer også let og elegant over en diskussion af, hvordan han blev indsmigret af Assad og bragte historier om, at han umuligt kunne have brugt nervegas under borgerkrigen i Syrien.
På et højspændt tidspunkt truer Hersh endda med at forlade produktionen, fordi Poitras og Obenhaus graver for dybt i hans kilder, hvilket kun øger fornemmelsen af en lidt berøringsangst instruktørduo.
Det får nogle gange filmen til at fremstå som en mere renskuret og idoliseret fremstilling af hovedpersonen, som passer bedre med filmens brændende aktuelle, men også mindre nuancerede, budskab om det skruppelløse statsapparat og den idealistiske sandhedssøger.
Det ændrer dog ikke på, at ’Cover-Up’ først og fremmest er en hårrejsende påmindelse om, at den amerikanske exceptionalisme, som i disse dage når nye højder, på ingen måde er et nyt fænomen – og heller ikke er isoleret til USA.
Kort sagt:
Oscar-vinderen Laura Poitras har med Mark Obenhaus lavet et medrivende portræt af den undersøgende journalist Seymour Hersh, der har stået bag nogle af nyere amerikansk journalistiks mest opsigtsvækkende afsløringer.