FILMFAVORITTER. Joachim Fjelstrup er stoppet med at bekymre sig om, hvad andre mener om hans arbejde. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om han egentlig har noget at frygte.
Siden sin drømmedebut som hippieikonet Eik Skaløe i ’Steppeulven’, der bragte ham en Bodil-nominering for bedste mandlige hovedrolle, er den 38-årige skuespiller nemlig blevet en eftertragtet herre i det danske film- og serielandskab.
Han har overbevisende spillet på de dramatiske tangenter som rig, men vattet mors dreng i den Oscar-nominerede ’Pigen med nålen’ og som voldsparat storebror i det fynske mafiadrama ’Kød og blod’.
Flere vil nok også tænke på Joachim Fjelstrup som et sympatisk og komisk talent – for eksempel fra hans tidlige, virale lipsync-videoer eller rollen som den varme fotograf Benjamin, der kærligt lirkede den skjult homoseksuelle frisør Frans op i ’Carmen Curlers’.
Eller måske som ekstremt rummelig førsteelsker, hvis børn smukke kvinder higer efter at føde – det er i hvert fald tilfældet i både Viaplay-serien ’Alt og Eva’ og Netflix-hittet ’Sult’.
Med sin nyeste rolle i Emilie Thalunds debutfilm ’Vægtløs’ spiller han igen på sin karakteristiske charme. Men denne gang har sødmen en ubehagelig bismag.
Filmen følger 15-årige Lea (Marie Helweg Augustsen), der over en hed sommer indkvarterer sig på en sundhedskoloni. Her skal hun ikke bare tabe sig, men få det bedre med sig selv, hvilket egentligt går meget godt, da hun hurtigt får et tæt bånd til sin rebelske værelseskammerat og ikke mindst yndlingspædagogen Rune, spillet af Fjelstrup.
For Lea udvikler betagelsen af den sjove og omsorgsfulde voksne sig til et gabende teenage-crush. Det er kært og uskyldigt, men som beskuer vokser knuden langsomt i maven, mens blikket stift rettes mod Rune, der står med den sårbare piges hjerte i hænderne.
Op til filmens premiere på torsdag svarer Joachim Fjelstrup på vores faste spørgsmål og fortæller blandt andet om at stjæle fra en overset Al Pacino-film, og hvilken instruktørs filmografi han har gennemset fem gange.
Hvilken film har rystet din verden?
»’A Storm Foretold’. Det er en dokumentar af Christoffer Guldbrandsen om det forløb, der ledte op til stormen på Kongressen efter Trumps valgnederlag i 2020«.
»Jeg er egentlig ikke et vildt politisk menneske og ender som regel med at være enig med alle andre, når jeg diskuterer politik. Men den her film handler ikke så meget om politiske synspunkter som om mennesker, der forsøger af afvikle demokratiet i USA. Og som er magtfulde og ikke skyr nogen midler. Og som kom chokerende tæt på at lykkes«.
»Hovedkarakteren Roger Stone, som er Trumps toprådgiver, er så vanvittig en karakter, at selv hvis Joaquin Phoenix havde spillet ham, så ville man synes, det var lige lovlig overdrevet – men han er ægte. Han har nogle tics, og når de kommer fra en mand, der er så fuld af had, så giver det næsten et dæmonbesat udtryk«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»De fleste filmnørdtyper er meget bevidste om Al Pacinos 1970’er-run, altså film som ’Serpico’, ’Dog Day Afternoon’ og ’Godfather’-filmene. Det er legendariske præstationer, men inden alledem startede det hele med en film, der hedder ’The Panic in Needle Park’«.
»Han spiller en ung narkoman med alle de op- og nedture, der følger med sådan en tilværelse. Og det var der, Francis Ford Coppola først så ham spille og derefter insisterede på, at han skulle være Michael Corleone, selvom ingen andre var enige«.
»Jeg så den som inspiration til ’Steppeulven’, som var min allerførste film. Der var en klog lærer på teaterskolen, der fortalte mig, at jeg skulle stjæle fra de bedste. Så jeg stjal fra narkoman-Pacino. Han lærte mig en helt konkret ting med sine øjne. Når han er manisk efter at få sine drugs, så har han lige en millimeter mere åbne øjne. Det prøvede jeg at kopiere i min rolle«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Jeg tror faktisk, jeg må svare ’Titanic’. Jeg vil ikke sige, at det er verdens bedste film, men jeg så den med min familie, da jeg var ti år gammel, og dengang var det altså en kæmpe oplevelse at se et stort skib blive fyldt med koldt vand«.
»Og så var der en særlig lok hår, der faldt ned over øjet på Leonardo DiCaprio, når han kiggede skråt op på Kate Winslet. Der gik mange år, hvor jeg sørgede for at have langt nok hår til, at der kunne falde en tot ind foran mit øje på samme måde. Den var meget vigtig for mig«.
»Og så var der intermission i filmen! Det har jeg kun prøvet få gange i mit liv, og jeg har sgu godt kunnet lide det hver gang. Det føles meget som et event at gå i biografen på den måde. Lidt ligesom de gjorde det i gamle dage«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Det er lidt uoriginalt, men fuck det. Jeg svarer altså ’Festen’. Undskyld«.
»Jeg mødte faktisk blandt andre Jacob Elordi til en middag i Toronto, da jeg var derovre og medvirke i et par fede minutter af ’Frankenstein’. Og så røg jeg en smøg med ham og lod, som om jeg ikke var starstruck. Elordi er en seriøst dygtig dude, men han er også bare virkelig flink, kan jeg afsløre«.
»Vi endte med at have det ret hyggeligt. Da han hørte, at jeg er fra Danmark, blev han meget glad og fortalte, at ’Jagten’ er en af hans yndlingsfilm. Og så måtte jeg jo fortælle ham, at den samme instruktør, Thomas Vinterberg, en masse år forinden lavede ’Jagten’s modsætning – altså ’Festen’, hvor den pædofilianklagede er skyldig, men har formået at undertrykke sandheden i årevis«.
»Jeg anbefalede den til ham, og han lovede mig altså at se den. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde møder ham igen, men i så fald har jeg har tænkt mig at holde ham op på det!«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»’The Hateful Eight’. Måske et lidt atypisk valg, men den er comfy for mig, og jeg har set alle Tarantinos film mindst fem gange«.
»Det er egentligt skørt, fordi den film regnes jo ikke for hans bedste – heller ikke af mig. Men der er et eller andet ved den hestevogn og den hytte, de ender i. De to locations til en hel film. Det er bare den ene fede dialogscene efter den anden. Uanset hvornår man pauser, bliver man irriteret, fordi man gerne vil høre, hvad næste replik er«.
»Nu hvor jeg har set den så mange gange, så kender jeg alle de her vrede karakterers hemmeligheder. Og jeg hygger mig med at se, hvordan de holder på dem i løbet af filmen. Og hvordan de langsomt lærer hinanden at kende i kulden, mens jeg putter i varmen og ved, at det bliver blodigt lige om lidt«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»’There Will Be Blood’ er jo verdens bedste film. Sådan er det bare. Det er kapitalisme og religion i benhård duel og kynisk synergi. Man følger et menneske, som ingen kærlighed har i sit liv, kun grådighed. Og det kommer der nogle virkelig fremragende scener ud af. Som er spillet af, nå ja, verdens bedste skuespiller, Daniel Day-Lewis«.
»Jeg har faktisk lige genopdaget min kærlighed til den, fordi Tarantino, meget apropos, har været ude og offentligt tilsvine Paul Danos præstation som den unge præst. Jeg synes, Paul Dano er perfekt i rollen. Og det har faktisk givet mig en afslapning i forhold til folks meninger om ens arbejde«.
»Hvis jeg kan være uenig med min yndlingsinstruktør om en skuespilpræstation i min yndlingsfilm, så kan jeg jo ikke rigtigt tage mig af, hvad nogen synes om noget som helst. Smag er smag, og hvad der er guld for nogle, er skrald for andre. Jeg blev sådan ’ah, så er det jo bare derfor, man nogle gange ikke får rollen’. Og det er sgu egentligt meget rart at give slip på«.
’Vægtløs’ har biografpremiere på torsdag, 26. februar.