Der skulle kun være plads til 22.000, men over 100.000 fans mødte op.
BTS vendte lørdag tilbage til scenen som samlet gruppe for første gang i tre og et halvt år med en storslået koncert på Gwanghwamun-pladsen i Seoul. Det skriver NME.
Koncerten markerer gruppens første optræden siden deres pause i 2022, hvor medlemmerne indledte deres obligatoriske militærtjeneste. Dengang bad de deres fans om at vente – og fremmødet tyder på, at de gjorde netop det.
»Jeg kan stadig tydeligt huske, at vi bad jer vente på os til vores sidste koncert i Busan«, sagde Jin fra scenen. »Tak, fordi I er kommet. Jeg var faktisk meget nervøs før i dag, men at se jer igen gør mig så taknemmelig og glad«.
Arrangementet var gratis, men trak langt flere mennesker end der var plads til, og hele området omkring Gwanghwamun blev lukket ned. Storskærme langs hovedgaden Sejong-daero viste koncerten, mens reklamesøjler blev overtaget af BTS.
Koncerten med titlen ‘BTS The Comeback Live: Arirang’ blev samtidig sendt live på Netflix, som dermed for første gang sendte en live musikbegivenhed.
Showet åbnede med nummeret ‘Body to Body’ fra det nye album, ‘Arirang’, som udkom dagen inden koncerten. Undervejs flettede gruppen koreansk kultur og historie ind i scenografien, hvor visuelle elementer refererede til symboler fra landets flag.
»Det er en stor ære at optræde her – et af Koreas mest historiske steder«, sagde Suga. »Vi ville have, at albummet skulle indfange vores identitet – derfor valgte vi ‘Arirang’ som tema«.
Comebacket har dog ikke været uden udfordringer. RM optrådte delvist siddende efter en ankelskade, som begrænsede hans bevægelser under showet.
Under koncerten satte flere af medlemmerne ord på de følelser, de kæmpede med under deres pause. »Vi var bekymrede for, om folk stadig ville vente på os – eller om vi ville blive glemt«, sagde J-Hope.
»Vi er stadig ikke helt sikre og føler os usikre nogle gange, men de følelser er også en del af, hvem vi er nu«, tilføjede Suga.
Koncerten indvarsler begyndelsen på en ny æra for gruppen, der nu retter blikket mod en kommende verdensturné. »Så længe I er med os, vil vi gøre vores bedste for at give jer god musik og gode optrædener«, sagde Jungkook.
Og som J-Hope opsummerede det fra scenen: »BTS 2.0 er kun lige begyndt«.
Se billeder og klip fra koncerten herunder.
The crowd for BTS that kpopies Are trying to manipulate
The line was organised by police & was km long
Only few were allowed near stage with 20K tickets (nr that k-media reported)
A lot watched at Seoul Plaza on the big screen & on rented theatres too pic.twitter.com/ayFM3mz8bZ— KpopInsider (@KpopInside4rdi) March 22, 2026
BTS is back! 💜 Fans gathered for a drone show ahead of their comeback concert in Seoul.https://t.co/9NXLErfDD5 pic.twitter.com/9RRLlog3v9
— Good Morning America (@GMA) March 20, 2026
The turnout for BTS the comeback live Arirang marked the largest crowd in the area since the street celebrations in the Gwanghwamun area during the 2002 FIFA World Cup Korea Japan. The Seoul Metropolitan Government and the police estimated 40,000-42,000 people in the area as of 8… pic.twitter.com/xT1XAYbrSZ
— o!rul8 (@orul8ce) March 21, 2026
